Nices historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: indsæt manglede mellemrum før parentes i link; kosmetiske ændringer
m Bot: indsæt manglede mellemrum før parentes i link
Linje 88:
Den offentlige transport får også et løft i denne periode og får ved hjælp af et gigantisk vejbyggeri forbundet landsbyerne i
Nice' omegn med byen, således at indbyggerne derfra kan afsætte deres varer på markederne i Nice. Fra [[1900]] grundlægger man
sporvognslinier til [[Saint-Sylvestre Kvarter (Nice)|Saint-Sylvestre]], [[Saint-Maurice Kvarter (Nice)]], Cimiez,
[[La Madeleine Kvarter(Nice)|La Madeleine]] og [[La Californie Kvarter (Nice)|La Californie]] og får således bundet byen bedre
sammen. I [[1902]] letter den første [[flyvemaskine]], fra et stykke jord, ikke langt fra den nuværende [[lufthavn]]s placering. "La Belle Epoque" bliver en Nice's guldalder, som dog slutter brat ved [[1. verdenskrig]]s udbrud i 1914.
 
Linje 105:
Den [[2. september]] [[1939]] erklærer Frankrig Tyskland krig og den [[10. juni]] [[1940]] erklærer Italien Frankrig krig. Den [[22. juni]] overgiver Frankrig sig. Tyskerne har i løbet af deres [[lynkrig]] indtaget Paris, mens italienerne kun har nået, at indtage en del af Menton. Først den [[11. november]] [[1942]] rykker Italien ind i den den sydlige del af Frankrig og besætter området hen til Rhônens udmunding. Efter pres fra den italienske besættelsesmagt opgiver Jean Médecin den [[17. juli]] [[1943]] borgmesterposten i Nice.
 
Den italienske besættelse af Nice forløber relativt udramatisk, de italienske troppers tilstedeværelse giver ikke anledning til de store problemer. Idyllen afbrydes dog i september 1943, da italienerne bliver afløst af den tyske [[Wehrmacht]], som er anderledes hårdhændede. [[Gestapo]] indleder jagten på [[jøde]]r og modstandsfolk. Og der bliver opført betonbunkere langs kysten. På grund af byens strategiske beliggenhed, bliver Nice udsat for amerikanske luftbombardementer, blandt andet bliver havnen bombet og den [[26. maj]] [[1944]] går det ud over [[Saint-Roch (station)|Saint-Roch stationen]], med 444 døde som resultat.
[[Fil:Affiche 27 mai bis.jpg|thumb|250px|left]]
Den [[4. maj]] 1944 går de allierede i land i [[Normandiet]] og påbegynder befrielsen af Frankrig. Amerikanerne går den [[15. august]] 1944 i land ved [[Frejus]] for, at åbne den anden franske front. Den [[27. august]] er de nået frem til [[Saint-Laurent-du-Var]] på Varflodens højre bred og det ser dermed ud som om befrielsen af Nice er nært forestående. Imidlertid er amerikanernes plan, at gå uden om Nice. Da modstandsbevægelsen erfarer dette, iværksætter de en opstand i byen, der starter næste morgen kl. 6:00. Samtidig planlægger de, at indtage strategiske punkter i byen og det kommer snart til åben kamp med de tyske tropper. På trods af deres relativt lille antal, omkring 350, lykkes det dem, at giver tyskerne indtryk af, at der er langt flere og tyskerne beslutter, at trække sig ud af byen. Nice bliver således befriet af sin egen modstandsbevægelse, som dog må konstatere et tab på 27 døde og 280 sårede.
Linje 113:
Efter en overgangs administration, kan Jean Médecin genindtræde som borgmester i [[1947]] og påbegynde et større oprydningsarbejde efter krigens ødelæggelser. En af de første større opgaver, er genhusning af såvel dem, som havde mistet deres hjem på grund af bombardementerne, som af de flygtninge, der nok engang var strømmet til Nice. Løsningen på denne opgave bestod i, at udvide byen med 2 nye kvarter: [[Ariane]] nord for byen og [[Magnan]] i den vestlige ende. Desværre var tiden og materialerne ikke til kvalitetsbyggeri, hvilket de 2 kvarterer bærer præg af, den dag i dag. Men ellers så fremtiden relativt lys ud. De første turister, var begyndt at komme tilbage. Og i [[1946]] åbner man en rigtig lufthavn "Nice-le-Var". Navnet ændres i [[1950]], hvor 225.000 passagere går igennem lufthavnen, til det nuværende "Nice-Côte-d'Azur".
 
I [[1962]] slutter Frankrigs involvering i krigen i [[Algeriet]], hvilket gør, at de derværende franskmænd, for en meget stor dels vedkommende vender tilbage til Frankrig. Flertallet af de omkring 50.000 "[[Pied-Noir|Pieds-Noirs]]", som de kaldes, bosætter sig i Nice og tilfører dermed byen en ny dynamik. Konsekvensen er, at et større byggearbejde går i gang, dels i form af boliger til disse nye indbyggere, dels i form af mindre virksomheder, som de sætter i gang. Dermed ændrer bybilledet sig nok engang. En del af byens grønne områder forsvinder til fordel for fabrikker og kontorer. Det lykkes dog bystyret, at opkøbe en del større ældre ejendomme og omdanne dem til skoler og museer og således bevare dem for eftertiden. Et eksempel herpå er "villa Garin de Cocconato", som bliver omdannet til [[Matisse-Museet (Nice)|Matisse museum]]. [[Fil:Musee Matisse 2.jpg|thumb|250px|right|Matisse museet]] Til det manuelle arbejde på byggepladserne og i fabrikkerne importeres der en del fremmedarbejdere i form af arabere fra Nordafrika. Disse mennesker skal også have et sted, at bo, med det resultat, at sociale boligbyggerier også skyder op i Nice.
 
Jean Médecin dør i [[1965]] efter sammenlagt 34 år i borgmesterstolen og bliver afløst af sin søn, [[Jaques Médecin]]. Han kommer til, at regere byen, på godt og ondt, de næste 24 år. Byens historie, under den nye borgmester kommer til, at bære præg af, hans ambitioner om, at gøre Nice til en international metropol, baseret på turisme og højteknologisk industri. Og ikke mindst hans stædige kamp, for at frigøre byen fra regionens hovedby, Marseille's, kontrol. Han iværksætter flere større offentlige projekter, der har til formål, at tiltrække pengestærke udlændinge. Således opfører han et stort kongrescenter, på en del af Paillons overdækning. Han initierer opførelsen af flere hoteller i international klasse tæt ved lufthavnen, som han i øvrigt får forbundet med byen og kongrescentret, ved hjælp af en motortrafikvej tværs gennem byen. [[Museet for moderne og nutidskunst (Nice)|Museet for moderne og nutidskunst]], Matisse museet og det nye teater, er også hans fortjeneste.