Salomons Nøgle: Forskelle mellem versioner

59 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
billede + wiki
m (r2.5.2) (robot Ændrer: zh:所羅門之鑰)
(billede + wiki)
[[Fil:Aemethms.gif|thumb|Figur fra Salomons nøgle]]
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, ''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig meget gammelt [magi]]sk skrift, en&nbsp;[[grimoire]], der behandler den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres besværgelse.
''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig
meget gammelt [[magi]]sk skrift, en&nbsp;[[grimoire]], der behandler
den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres
besværgelse.
 
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket [Salomon]] magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive [[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under [[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe
Ifølge en tradition, der kan føres
usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1.
årh. e.Kr.), havde Gud skænket [[Salomon]] magt
til ved højtidelige besværgelser at uddrive
[[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske
kunster synes senere ret almindelige at være blevet
udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under
[[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe
usandsynligt, at de herved anvendte formularer
tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske
naturligt er kommet til at bære Salomons navn,
da han ifølge traditionen skal have efterladt sig
optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det
nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter
Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af inkvisitionen; døde i fængsel. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har
behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske
kilder, herom bærer deres værker tydeligt
vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der
eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske
og franske manuskripter, som ansås for at være
gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses
senere skæbne vides intet. Værket kendes nu
kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede
udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
 
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
136.931

redigeringer