Treenigheden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 212.37.136.165 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
{{Kristendom}}
[[Fil:3enighed.svg|thumb|250px|left|Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.]]
'''TreenighedTreenigheden''' er det centrale [[dogme]] i næsten alle [[kristne]] [[religion]]er, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på [[Jesus af Nazareth|Jesus]] som [[Kristus]].
 
Ordet Treenighed forekommer ikke i Bibelen. Den klassiske formulering, som ikke fremgår af [[Bibelen]], blev først formuleret af [[Tertullian]] fra Karthago omkring [[200]], er: Gud er én substans og tre personer. På dansk dog ofte formuleret som: Gud er ét væsen og tre personer. De tre personer i treenigheden er [[Gud Fader|Faderen]], Sønnen ([[Kristus]]) og [[Helligånden]].
 
Ordet '''Treenighed''' blev først brugt af [[Theophilus af Antiokia]] i [[180'erne]] og blev et afgørende tema under dannelsen af den [[katolske kirke]], fx i forhold til konflikten mellem de [[Alexandria|alexandrinske]] og [[Antiokia|antiokenske]] [[teologi]]ske skoler, og diverse "[[kætter]]e" som [[Arianisme|arianerne]], [[Modalisme|modalisterne]] og det makedonske kætteri. :D
 
Dogmet er en videreudvikling af forskellige [[Nyplatonisme|nyplatoniske]] teorier, specielt den øverste Guddoms [[Hypostasis|hypostatiske]] natur og [[Platon]]s oprindelige mellemledsbegreb: Katolikkernes version opfattede dog ikke stoffet som ondt (hvilket dengang førte til en stærk kritik fra [[hedensk]]e filosofiske kredse) og kunne inkorporere andre filosofiske skoler (hvilket så på anderledes måde hjalp dens popularitet). :D
 
Den blev fuldt formuleret og fastslået som dogme i den [[Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse|nikænske trosbekendelse]] fra [[381]]. Man kan videre læse om emnet i værker af [[Augustin|Augustin af Hippo]], Hilarius af Poitiers, [[Thomas Aquinas]], [[Martin Luther]] og [[Joseph Priestley]]. :D
 
Dogmet om treenigheden afvises som ubibelsk og falsk lære af nogle kristne trossamfund: [[Jehovas Vidner]] og [[unitar]]er. Jesus, som ifølge dogmet om treenigheden er en del af treenigheden, var jøde; men jødedommen anerkender ikke treenigheden. :D
 
Treheder af guder er fra tidernes morgen almindelig kendt fra førkristne religioner i Babylon, Assyrien, Ægypten og findes i dag hinduismen. :D
 
Interessante citater om treenigheden fra forskellige opslagsværker:
* ''The Encyclopedia Americana'': Treenighedslæren anses for at „overstige den menneskelige fatteevne“
* ''A Dictionary of Religious Knowledge'': „Nøjagtig hvad denne lære går ud på, eller rettere, nøjagtig hvordan den skal forklares, er et spørgsmål som tilhængerne ikke selv er enige om.“ :D
* ''New Catholic Encyclopedia'': „Der er kun få lærere som underviser i treenighedsteologien på romersk-katolske præsteseminarier der ikke på et eller andet tidspunkt er blevet plaget med spørgsmålet: ’Men hvordan forkynder man treenigheden?’ Og hvis spørgsmålet er et symptom på forvirring hos eleverne, er det måske ikke mindre et symptom på en lignende forvirring hos deres professorer.“ :D
 
{{Commonscat|Holy Trinity}}