Forskel mellem versioner af "Huguenot"

42 bytes fjernet ,  for 8 år siden
~~~~
m (r2.7.1) (robot Tilføjer: be:Гугеноты)
(~~~~)
[[Fil:Huguenot obelisk.jpg|thumb|200px|Obelisk rejst til minde i [[Fredericia]] efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.<ref>Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig</ref>]]
'''Huguenot''' er det navn, som i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]] gradvist blev brugt om medlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]] (''se'' [[Reformerte kirke]]).
 
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotterne den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
 
De blev forfulgt alle vegne, menkun [[Frans 1. af Frankrig]] ([[1515]]-[[1547]]) søgte at beskytte dem ved love.
 
I periodenFra [[1555]]- til [[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt - mest blandt [[adelen]] og folk i [[byborger]]ernene. Katolikkerne kaldte dem nu for ''huguenots''; de kaldte sig selv for ''reformés'' – reformerte.
 
Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der mindst en million huguenotter. Deog de voksede hurtigt til to millioner. af enDen katolskkatolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de mere velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].
 
Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle eller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge vederstyggeligheder som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik ødelagt [[alter|altre]] og inventar.
Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.
 
Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær og rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde på deres højdepunkt kontrol over 60 befæstede byer og var eni mere end 30 åren alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris i mere end 30 år.
 
På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen, [[Karl 9. af Frankrig]] Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller opholdt sigvar til
fest, hvor de fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
 
Anonym bruger