Huguenot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: be:Гугеноты |
~~~~ |
||
Linje 1:
[[Fil:Huguenot obelisk.jpg|thumb|200px|Obelisk rejst til minde i [[Fredericia]] efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.<ref>Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig</ref>]]
'''Huguenot''' er det navn, som i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]]
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotterne den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
De blev forfulgt
Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der
Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle eller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge vederstyggeligheder som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik ødelagt [[alter|altre]] og inventar.
Linje 16:
Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.
Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær og rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde på deres højdepunkt kontrol over 60 befæstede byer og var
På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen, [[Karl 9. af Frankrig]] Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller
fest, hvor de fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
| |||