Forskel mellem versioner af "Knuth"

25 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Retter flertydigt link til: Sørup - Ændrede link(s) til Sørup (Ringsted Kommune); kosmetiske ændringer
m (Retter flertydigt link til: Sørup - Ændrede link(s) til Sørup (Ringsted Kommune); kosmetiske ændringer)
En ridder ''Heinricus Knut'' nævnes allerede omkring [[1236]]. Tidligt havde slægtens medlemmer [[Priborn]] i forlening. Her til landet kom den med de to brødre [[Eggert Christopher von Knuth (1643-1697)|Eggert Christopher Knuth]] (1643-1697) og [[Adam Levin Knuth]] (1648-1699). Den førstnævnte, som blev den danske slægts stamfader, var [[landråd]] og [[amtmand]] i [[Slesvig]], senere tillige amtmand over Frederiksborg Amt, [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]]. Hans hustru, [[Søster Lerche]] (1658-1728), oprettede [[19. april]] [[1714]] [[Grevskabet Knuthenborg]] for sønnen, den senere [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]] [[Adam Christopher von Knuth]] (1687-1736), der [[2. marts]] samme år optoges i den danske [[lensgreve]]stand med følgende våben: Skjoldet firdelt med hjerteskjold, der viser slægtens ovennævnte mærker, 1. og 4. felt ved en sølvsparre tværdelt af blåt, hvori to seksoddede guldstjerner, og rødt, hvori tre sølvlærker (slægten [[Lerche]]), 2. felt tre gennem en krone stukne guldpile i [[purpur]], 3. felt delt af sølv, hvori en halv guldbevæbnet sort [[ørn]], fast på delingen, og sølv; tre grevekronede hjelme, den midterste prydet med slægtens eget hjelmtegn, den heraldisk højre med en sølv strudsefjer mellem to blå og yderst to guld, den venstre med to jernklædte arme, holdende kronen og pilene; [[skjoldholder]]e to vildmænd.
 
Med hans sønner delte slægten sig i tre endnu blomstrende linjer. Den ældste, generaladjutant hos kongen, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmekonferensråd]], hvid og [[blå ridder]], grev [[Eggert Christopher von Knuth (1722-1776)|Eggert Christopher Knuth]] (1722-1776), arvede grevskabet, kom ved sit første ægteskab med Marguerite Maurice Francoise Isidore marquise Casado de Monteleone tillige i besiddelse af [[grevskabet Gyldensteen]] og arvede endelig substitutionen for [[stamhuset Lerchenfeldt]], [[13. august]] [[1772]] på ny substitueret med [[stamhuset Mørup]], der [[4. marts]] [[1803]] atter substitueredes med en [[fideikommis]]kapital, "det Lerchenleldt’ske Fideikommis", der følger
[[grevskabet Knuthenborg]]. Hans ældste søn, [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], grev [[Johan Henrik Knuth]] (1746-1802), som tiltrådte besiddelsen af begge grevskaber, efterlod kun døtre, af hvilke den ældste, Constance Henriette Frederikke (1772-1827), arvede [[Gyldensteen]], der gennem hendes ægteskab kom i slægten [[Bernstorff (adelsslægt)|Bernstorffs]] besiddelse. [[Knuthenborg]] tilfaldt derefter hendes farbroder, daværende baron, grev [[Frederik Knuth]] (1760-1818), som [[5. februar]] [[1811]] fik kgl. bevilling på, at hans afkom - også de yngre sønner - måtte føre grevelig titel, dog, at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte, oprindeligt søofficer, blev 1. deputeret i Admiralitets-kollegiet, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]]. Hans ældste søn, konstitueret [[amtmand]] over [[Akershus Amt]], [[kammerherre]], grev [[Eggert Christopher Knuth (1786-1813)|Eggert Christopher Knuth]] (1786-1813), død før faderen, var fader til grevskabets 5. besidder, [[kammerherre]], grev [[Frederik Marcus Knuth]] (1813-1856).
 
kammerherre og hvid ridder, baron [[Christian Frederik Knuth]] (1728-1801), fik [[2. august]] [[1743]] patent som baron af [[baroniet Christiansdal]] med flg. våben: Skjoldet delt med friherrekronet hjerteskjold, der viser slægtens oprindelige mærker, 1. felt atter delt af de nævnte [[Lerche]]’ske mærker og guld, hvori en sort dobbeltørn, 2. felt ved et sekstindet tindesnit tværdelt af sølv og rødt ("en sekstindet rød mur i sølv"); to friherrekronede hjelme, den heraldisk højre prydet med slægtens hjelmtegn, den venstre med en rød tindet mur, hvoraf opstår en af rødt og Sølv fra venstre seks gange skrådelt "pyramide", på toppen bærende et sølv-møllehjul; skjoldholdere to vildmænd. Samtidig tiltrådte han det af hans moder, Ida Margrethe Reventlow, af [[Lundegård]] på [[Lolland]] oprettede baroni Christiansdal. Hans søn, [[kammerherre]], senere [[gehejmekonferensråd]], baron [[Adam Christopher Knuth]] (1755-1844), fik [[10. juli]] [[1810]] kgl. bevilling på for sig og afkom at føre grevelig titel, dog at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Han havde [[24. oktober]] [[1800]] fået bevilling på at afhænde baroniet, der ved bevilling af [[7. august]] [[1821]] substitueredes med fideikommisgodset [[Lilliendal]], det tidligere [[Skuderupgård]], i [[Præstø Amt]], hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som [[lensbaron]]. Hans sønnesøns søn var [[kammerherre]], [[hofjægermester]], grev [[Christopher Knuth|Christopher Adam Valdemar Knuth]] (1855-1942), der [[1910]]-[[1918|18]] havde sæde i Landstinget, som har indlagt sig fortjeneste af dansk hesteavl, og som, i egenskab af [[kurator]] for successoren til [[Baroniet Løvenborg]], sammen med kammerherre Sehestedt-Juul til [[Ravnholt]] foranledigede den store lensproces, der [[1920]] ved [[Højesteret]] førte til nederlag for [[majorat]]sbesidderne. Sidstnævntes broder, kammerherre, grev [[Gebhard Knuth|Gebhard Frederik Herman Knuth]] (1857-1927), ejede [[Vosnæsgård]].
 
Den tredje linjes stamfader, grev Adam Christopher Knuths (død 1736) søn, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], baron [[Conrad Ditlev Knuth]] (1730-1805), fik [[2. august]] [[1743]] [[patent]] som baron af [[baroniet Conradsborg]], idet han samtidig tiltrådte det af hans ovennævnte moder af [[Sørup (Ringsted Kommune)|Sørup]] i [[Ringsted Herred]] oprettede baroni af sit navn. Hans søn, ritmester, kammerjunker, baron [[Adam Christopher Knuth]] (1759-1807), fik [[20. oktober]] [[1796]] bevilling på at substituere baroniet med en fideikomimiskapital ([[præcipuum]]), hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som lensbaron. Sidstnævntes søn, kammerherre, baron [[Hans Schack Knuth]] (1787-1861), der blev anset som en af landets dygtigste amtmænd, først over [[Præstø Amt]], senere over [[Frederiksborg Amt]], fik [[25. marts]] [[1812]], sammen med sine søskende bevilling på at føre grevelig titel, dog at der med hvert tronskifte ville være at søge kgl. stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Hans søn, grev [[Joachim Sigismund Ditlev Knuth]] (1835-1905), var [[gesandt]] i [[Wien]] [[1884]]-[[1890|90]], i [[Rom]] 1890-[[1895|95]] og tillige i [[Madrid]] [[1894]]-95.
 
Ovennævnte baron G.D. Knuths (død 1805) anden søn, [[kammerherre]], baron [[Carl Conrad Gustav Knuth]] til [[Rudbjerggaard]] (1761-1815), direktør i [[Generalpostamtet]], var farfader til baron Carl Vilhelm Emil Knuth (1819-1908), som arvede det for Conradsborg substituerede præcipuum efter sin halvfætter, gesandten, og som var fader til baron [[Wilhelm Emil Gustav Knuth]] (1851-1916). Denne, der fra ungdommen var stærkt interesseret i hestesport, ejede [[Højagergård]], men opgav landvæsenet for gennem en årrække at give opvisninger med eget cirkus, lige til han tiltrådte fideikommisset. Hans søn, dommerfuldmægtig, [[cand.jur.]], baron [[Axel Knuth|Axel Erik Carl Knuth]] (1878-1943), var denne linjes overhoved.
* [[Flintholm (Hundstrup Sogn)|Flintholm]]
* [[Rosendal (Faxe Sogn)|Rosendal]]
* [[Østergård_Østergård (Åsted_SognÅsted Sogn)|Østergård]]
* ''C.V.E. Knuths Vej'' i [[Hellerup]]