Mathias Hastrup Bornemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m wikilink |
m Retter flertydigt link til: Eskjær - Ændrede link(s) til Eskjær (Grinderslev Sogn); kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Mathias Hastrup Bornemann''' ([[27. september]] [[1776]] i [[Brøndum]] ved [[Skive]] – [[29. oktober]] [[1840]] i [[København]]) var en dansk jurist.
M.H. Bornemann var en søn af tidligere borgmester i [[Viborg]] Johan Bornemann til [[hovedgård]]en [[Jungetgård]] i [[Salling (landsdel)|Salling]] og Anna Marie født Hastrup, datter af [[justitsråd]] Mads Hastrup til [[Eskjær (Grinderslev Sogn)|Eskjær]], og blev født i Brøndum i [[Viborg Stift]]. Førend han endnu havde fyldt sit 4. år, mistede han sin fader. Da moderen senere ægtede regimentskvartermester von der Felde de Fine ved det sjællandske regiment, og dette blev lagt i garnison i [[Nyborg]], kom han i den derværende latinske skole, hvorfra han dimitteredes til [[Københavns Universitet]] [[1791]] med udmærkelse.
Som ung sStudent begejstredes han af vore egne og andre folks digterværker, og selv regnedes han i en årrække blandt vore digtere. Hans patriotiske digte [[1801]] og [[1807]] gjorde ham populær. I det forenede selskab, den såkaldte [[Drejers Klub]], der i mange år var samlingssted for digtere og forfattere, var han som taler og digter af ikke få sange aktivt medlem og hørte til den side, som fortrinsvis hyldede [[Klopstock]]sk og [[Schiller]]sk pathos. Nogle år var gåede med æstetik og filosofi, da han med stor energi tog fat på det [[jura|juridiske]] studium; [[1796]] bestod han den juridiske [[embedseksamen]]. I [[1798]] og på ny [[1799]] konkurrerede han om embedet som adjunkt og notarius ved det juridiske fakultet og ansattes, som sejrende i den sidste konkurrence, 1799 i det nævnte embede.
Linje 7:
Den akademiske lærervirksomhed, han hermed begyndte, blev hans livs opgave. I året [[1803]] udnævntes han til professor juris extraordinarius; [[1815]] erhvervede han graden som doctor juris; [[1817]] udnævntes han uden for regelen, da fakultetet kun var normeret med to ordinære professorer (den gang [[Johan Frederik Vilhelm Schlegel]] og [[Frederik Theodor Hurtigkarl]]), til professor juris ordinarius. Som ordinarius indtrådte han i [[konsistorium]], var [[1823]]-[[1824|24]] universitetets rektor, udnævntes [[1829]] til [[etatsråd]], [[1836]] til [[konferensråd]], 1840 til [[Ridder af Dannebrog]] og døde samme år som universitetets senior.
Som mærkepunkter i hans liv fortjener endnu at erindres, at han, der levende berørtes af fædrelandets skæbner, i året 1801 og på ny 1807 indtrådte i[[Kongens Livkorps|livkorpset]], ved hvilket han til [[1808]] var [[auditør]] og til [[1812]] [[Kaptajn (militær)|Kaptajn]], at han i året 1805 blev medlem af [[det skandinaviske Litteraturselskab]], i hvis skrifter en del arbejder af ham er publicerede, og at han i året [[1819]] optoges som medlem af det kongelige danske [[Videnskabernes Selskab]]. I året 1809 ægtede han Johanne Marie Heinson, født [[1788]] død [[1871]], datter af kaptajn Frederik Christian Heinson og Dorothea Georgina født Bornemann. De fik tre sønner, [[Frederik Christian Bornemann|Frederik Christian]],
Under Bornemanns lange akademiske lærervirksomhed tilfaldt det ham, skiftevis med de andre lærere i det juridiske fakultet, at foredrage de forskellige hoveddele af den positive danske ret. Ved siden heraf havde han som særligt lærefag, hele årrækken igennem, den almindelige retslære. Til dette fag droges han ved sin hele åndsretning og filosofiske dannelse. De fleste arbejder, han har efterladt sig i litteraturen, hører også enten umiddelbart her hen eller stå dog, som almenfilosofiske, i forbindelse hermed, således hans prøveforelæsning over ''Rets- og Pligtbegrebet'' ([[1799]], i tidsskriftet ''Astræa''), hans ''Forsøg til at udkaste en almindelig Kriminalret'' (1799-1800, ligeledes i ''Astræa''), en række afhandlinger i ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]'' og ''Skandinavisk Litteratur Selskabs Skrifter'', hans universitetsprogram af 1809 ''de fundamentis et instituto Juris universalis'', hans foredrag i Videnskabernes Selskab, ''Udvikling af Sædelighedens moralske Idé'' (i ''oversigt over Selskabets Forhandlinger 1824-27''), og endelig hans i [[1832]]
| |||