Versionen fra 20. maj 2011, 15:36 redigér 77.215.143.98 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. okt. 2011, 14:35 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits →‎Biografi: indføjer lidt fra hustruens artikel Gå til næste forskel →
Linje 3: == Biografi == Mandelsjtam blev født i [[Warszawa]] og boede det meste livet i [[Skt. Petersborg]]. Mandelsjtam blev født i [[Warszawa]] og boede det meste livet i [[Skt. Petersborg]]. Hans forældre var jødisk troende. Faderen var læderforhandler og moderen klaverlærerinde. I sine unge år foretog digteren rejser til Frankrig (1907) og Tyskland (1908-1910) og læste på Heidelbergs Universitet. I 1911 vendte han tilbage til Skt. Petersborg for at læse filosofi på universitetet, en uddannelse han aldrig færdiggjorde. I løbet af årene på Skt. Peterborg Universitet skrev han digtsamlingen ''KAMEN'' (1913), lige som han stiftede bekendtskab med de senere forfattere Nikolaj Gumiljov og Anna Akhmatova, der sammen med Mandelsjtam stiftede [[Akmeisterne]]. Mandelsjtam skrev på linje med Akmeisternes opfattelse af poesien som et brud med symbolisterne. Han skrev i sine tidlige digte om Ruslands dobbelthed: Det stolte Rusland han kendte med dets forbindelse til Europas kulturarv og det Rusland, der lukkede sig i en totalitær styring af folket. Hans forældre var jødisk troende. Faderen var læderforhandler og moderen klaverlærerinde. I sine unge år foretog digteren rejser til Frankrig (1907) og Tyskland (1908-1910) og læste på Heidelbergs Universitet. I 1911 vendte han tilbage til Skt. Petersborg for at læse filosofi på universitetet, en uddannelse han aldrig færdiggjorde. I løbet af årene på Skt. Peterborg Universitet skrev han digtsamlingen ''KAMEN'' (1913), lige som han stiftede bekendtskab med de senere forfattere Nikolaj Gumiljov og Anna Akhmatova, der sammen med Mandelsjtam stiftede [[Akmeisterne]]. Mandelsjtam skrev på linje med Akmeisternes opfattelse af poesien som et brud med symbolisterne. Han skrev i sine tidlige digte om Ruslands dobbelthed: Det stolte Rusland han kendte med dets forbindelse til Europas kulturarv og det Rusland, der lukkede sig i en totalitær styring af folket. Mandelsjtam støttede [[Februarrevolutionen (Rusland)\|revolutionen i februar 1917]], men tvivlede på resultatet af oktoberrevolutionen samme år. Efter den ændrede Mandelsjtam syn på poesien. De tidlige digte blev fulgt af ''TRISTIA'' (1922), som konsoliderede Mandelsjtams postion som digter og indskrev eksil-dimensionen i forfatterskabet. Efter de to revolutioner var landet i opbrud, og Mandelsjtam reagerede ved i sin poesi at knytte sig til den klassiske tid og ved at vidne om digterisk og menneskelig eksilering. I [[1921]] blev han gift med [[Nadezjda Mandelsjtam\|Nadezjda Jakolevna Khazin]], og parret boede i de følgende år i [[Ukraine]], [[Sankt Petersborg\|Petrograd]], [[Moskva]] og [[Georgien]]. Fra 1925 til 1930 skrev Mandelsjtam kun børnebøger og prosa. I 1930 foretog han en rejse til [[Armenien]], som hans sidste store værk også kom til at handle om. I det udforsker han igen mennesket i eksil, og han drager paraleller til [[Aleksandr Pusjkin]], som en der er udenfor. I løbet af 1930'erne fik Mandelsjtam voksende problemer med myndighederne. Osip blev arresteret i [[1934]] for sit satiriske ''Stalin-[[epigram]]'', og parret gik i eksil i [[Tjerdyn]] i [[Perm]]-regionen og senere i [[Voronezj]]. Mandelsjtam kritisede Stalin i flere skrifter og blev anholdt for kontrarevolutionære aktiviteter og kom i forskellige arbejdslejre, inden han døde i 1938 i [[Gulag]]lejren i [[Vladivostok]]. Mandelsjtam støttede [[Februarrevolutionen (Rusland)\|revolutionen i februar 1917]], men tvivlede på resultatet af oktoberrevolutionen samme år. Efter den ændrede Mandelsjtam syn på poesien. De tidlige digte blev fulgt af ''TRISTIA'' (1922), som konsoliderede Mandelsjtams postion som digter og indskrev eksil-dimensionen i forfatterskabet. Efter de to revolutioner var landet i opbrud, og Mandelsjtam reagerede ved i sin poesi at knytte sig til den klassiske tid og ved at vidne om digterisk og menneskelig eksilering. Fra 1925 til 1930 skrev Mandelsjtam kun børnebøger og prosa. I 1930 foretog han en rejse til [[Armenien]], som hans sidste store værk også kom til at handle om. I det udforsker han igen mennesket i eksil, og han drager paraleller til [[Aleksandr Pusjkin]], som en der er udenfor. I løbet af 1930'erne fik Mandelsjtam voksende problemer med myndighederne. Mandelsjtam kritisede Stalin i flere skrifter og blev anholdt for kontrarevolutionære aktiviteter og kom i forskellige arbejdslejre, inden han døde i 1938 i [[Gulag]]lejren i [[Vladivostok]]. {{Commonscat\|Osip Mandelstam}}

Osip Mandelsjtam: Forskelle mellem versioner