|
'''Nestorius''', ([[græsk (sprog)|græsk]] ''Νεστόριος'') var en [[Grækenland|græsk]] kirkelærer af [[den antiochenske skole]], f. i Germanicia i Syrien, d,. c. 440,
opr. Munkmunk, senere, i 428, Patriarkpatriark i Konstantinopel.
Hans Navnnavn er knyttet til store kristologiske
Stridighederstridigheder, idet han fremsatte en ejendommelig
Lærelære om Kristi to Naturernaturer, en Lærelære, som
efter ham har faaetfået Navnetnavnet Nestorianismennestorianismen,
og som betegner den modsatte
Yderlighedyderlighed af Monofysitismenmonofysitismen. De to Naturernaturer
hos Kristus, den guddommelige og den
menneskelige, maamå efter N.’s Meningmening bevare fuld
Selvstændighedselvstændighed trods deres Tilstedeværelsetilstedeværelse hos
samme Personperson. Faderens EnbaarneEnbårne boede i
Mennesketmennesket Jesus som i et Tempeltempel eller i en
Klædningklædning, og Maria kundekunne ikke kaldes Guds
Moder (Θεοτόκος), men kun Kristi Moder
(Χριστοτόκος), thi hun havde kun født det
Menneskemenneske, hvori den EnbaarneEnbårne vildeville tage Boligbolig.
NaarNår Evangelierneevangelierne beretter om Jesu Lidelserlidelser og
Døddød, gælder alt dette efter N.’s Meningmening kun
Jesu menneskelige Naturnatur; Guddomsnaturenguddomsnaturen
kundekunne ikke lide, og Guddomsnaturenguddomsnaturen var heller
ikke saaså nøje forbunden med Menneskenaturenmenneskenaturen,
at den kundekunne paavirkespåvirkes af denne.
[[Konkordieformelen]] forklarede senere Nestorianismennestorianismen
drastisk saaledessåledes, at N. sømmede Naturernenaturerne
sammen ligesom to Bræderbrædder. Nestorianismen maattemåtte
føre til en Opløsningopløsning af Kristi Personperson i to
Personerpersoner, og den blev ogsaaogså straks stærkt
angrebet, navnlig af Kyrillos i Alexandria, som
baadebåde i dogmatisk og i kirkepolitisk Henseendehenseende
stod fjendtlig over for N. N.Nestorius fandt dog inden
for den antiochenske Skoleskole flere Tilhængeretilhængere,
men Pavepave Cølestin i Rom stillede sig paapå
Kyrillos’ Sideside. Kejser Theodosius II lod da
sammenkalde en Synodesynode i Efesos 431, den tredje
økumeniske, men Kyrillos og hans Partiparti, som
kom først til Mødet, konstituerede sig uden at
afvente Modpartensmodpartens Ankomstankomst og udtalte straks
Fordømmelsefordømmelse over N. Da denne naaedenåede Efesos,
holdt han et særskilt Mødemøde med sine Vennervenner,
og her blev Kyrillos fordømt p.på Gr.grund a.af sin
Monofysitismemonofysitisme. Kejseren vaklede; men da de
pavelige Legaterlegater og mange af Munkenemunkene stillede
sig paa Kyrillos’ Sideside, maattemåtte han endelig lade
N. falde. NNestorius blev forvist og døde i Elendighedelendighed.
Nestorianismen forsvandt dog ikke med N.
Et stort Partiparti hyldede den. 433 udsonede en
Deldel af Partietpartiet sig dog med Kyrillos, og efter
Kalchedon-Synodensynoden 451, hvor baadebåde Monofysitismenmonofysitismen
og Nestorianismennestorianismen blev fordømte, taber
den sidste sig i den gr.græske Kirkekirke. Længere mod
Østøst holdt den sig derimod stadig. I Edessa
blomstrede den under Biskoppernebiskopperne Ibas og
Rabulas, men navnlig i Persien fandt den sikkert
og fast Tilholdtilhold. Nestorianerne her kaldte sig
kaldæiske Kristnekristne, og de har holdt sig
til vore Dagedage. En Deldel af dem er nu gaaedegaaet
ind paapå en Unionunion med Rom, men en Deldel, der
lever i Persien, Syrien og Mesopotamien,
danner stadig en egen Kirke afdelingkirkeafdeling. De saakaldtesåkaldte
Thomas-Kristnekristne i Indien, der dog nu er
monofysitisk sindede, er maaskemåske opr.oprindeligt
udgaaedeudgåede fra de pers.persiske Nestorianerenestorianere.
{{salmonsens}}
| 