Versionen fra 4. okt. 2011, 19:43 redigér Sten (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 35.219 edits m Ændret formulering (men ikke indhold) i indledningen ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2011, 18:44 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Gasterental.jpg\|thumb\|310px\|Plantesamfundet [[Geranion sanguinei]], fotograferet i [[Gastertal]] i [[Kanton St. Gallen]], [[Svejts]].]] '''[[Plantesociologi]]''' eller '''Fytosociologi''' er studiet af [[vegetation]]er, dvs. undersøgelsen af [[plantesamfund]]s kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i [[flora (botanik)\|floralister]], der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne. Denne videnskab er desuden en del af den økologiske eller geografiske forskning, nemlig dér hvor den ikke nøjes med at beskrive plantegrupperinger, men også studerer planternes indbyrdes forhold sat i sammenhæng med deres miljø (klima, jordbund) og deres geografiske fordeling. Dette gælder så meget desto mere som dens metoder og begreber kan overføres til alle slags organismer. Linje 18: * Den svejtsiske synusiskole (Rübel 1917, Gams 1918). * Den amerikanske kontinuumskole (Gleason 1926, 1939, Curtis & MacIntosh 1951, Curtis 1959, MacIntosh 1967, 1968). * Den russiske fytogeocønoseskole (Sukachev 1929,1954, Alechin 1932, 1935, Lavrenko 1938). Linje 34: * deres syntese- og modelopstillingsmetoder == Forskningsmål == Målet for plantesociologien er at nå frem til en tilstrækkeligt [[empiri]]sk model af vegetationer ved at bruge kombinationer af plantearter, som entydigt kendetegner vegetationsenheder. Vegetationsenheder, som de forstås af plantesociologer, kan udtrykke temmelig abstrakte vegetationsbegreber (f.eks. samlingen af alle stedsegrønne skove i det vestlige middelhavsområde) eller eksisterende, letgenkendelige vegetationstyper (f.eks. de atlantiske [[Kork-Eg]]eskove med tæt kronedække på Pleistocæne klitter i den sydvestlige del af den [[Iberiske halvø]]). Disse begrebsenheder kaldes "syntaxa" (ental: "syntaxon") og kan sættes ind i et hierarkisk system, kaldet "synsystem" eller syntaxonomisk system. Når man skaber, forbedrer eller tilpasser synsystemet, kaldes det "syntaxonomi". Det syntaxonomiske system er derfor en forsøgsvis tilstrækkelig, empirisk gengivelse af et bestemt områdes vegetation. Der findes en ''International Code of Phytosociological Nomenclature'', som opstiller regler for navngivning af ''syntaxa'', og brugen af den er øget blandt vegetationsforskere. Således har [[EU]] udviklet og brugt et komplet synsystem i beskrivelsen af vegetationstyper som basis for klassificering af habitattyper (se [[Natura 2000]]). Plantesociologien tager udgangspunkt i, at planterne som alle andre levende væsner ikke lever isoleret fra hinanden. I realiteten lever de forbundet med hinanden (og med dyr, svampe, protister og bakterier) i flere forskellige sammenhænge: Linje 58: Når man laver plantesociologiske undersøgelser på samme sted og med bestemte intervaller, kan man analysere svingninger eller udviklingstendenser i vegetationen. Den slags udviklinger kan dernæst forklares ud fra interne (''autogene'') eller eksterne (''allogene'') fænomener hos det undersøgte økosystem. Det er fænomener, som kan skyldes indvandring eller uddøen af arter, genetise ændringer, menneskellige handlinger, klimaændringer eller katastrofer (brand, oversvømmelse, lavine osv.). == Klassificering == Den grundlæggende enhed i syntaxonomien er "association". Associationen er en begrebsmæssig model af en konkret phytocønose (plantedelen af en biocønose), og den bliver defineret ved sin karakteristiske kombination af plantearter, [[habitat]]skendetegn, biogeografiske område, rolle i den økologiske [[succession (økologi)\|succession]], palæobiogeografiske forhistorie og menneskers historiske anvendelse af området. [[Plantesamfund\|Samfund]] med [[flora (botanik)\|floristiske]] og geografiske fællestræk kan indordnes i større, økologiske begrebsenheder, der kaldes ''forbund''. Tilsvarende kan forbund indordnes under ''ordener'', som igen kan anbringes i ''klasser''. Indsættelsen af syntaxaelementerne i dette hierarki danner det syntaxonomiske system eller referencemodellen for den givne vegetation i det givne område. === Klassificering - et eksempel === De danske skove klassificeres plantesociologisk sådan: {{Querco-Fagetea}} == Videnskabshistorie == Da man havde bemærket, at de forskellige arter ikke var tilfældigt fordelt, og at man ofte kunne finde de samme arter levende sammen i fælles miljøer, fastlagde forløberne for plantesociologien plantesamfundene som grundlæggende enheder i vegetationsdækket. Senere blev denne floristiske tilgang til vegetationen efterhånden erstattet at en mere beskrivelsesmæssig (baseret på biologiske typer), sådan som det blev gjort af de første [[plantegeografi\|plantegeografer]]: [[Alexander von Humboldt]] [[Grisebach]], [[Eugen Warming]] osv. Linje 76: Andre udviklinger omfatter brugen af [[multivariat statistik]] i definitionen af ''syntaxa'' og fortolkningen af deres miljømæssige indplacering. == Se også == * [[Bruno de Foucault]] * [[Heinz Ellenberg]] Linje 85: * [[Vegetationsøkologi]] == Eksterne links == * [http://www.jscarrion.com/research/pinus.htm José S. Carrión: ''Palaeoecology suggests to re-interpret the role of cluster pine (Pinus pinaster) in floristic-phytosociological classifications''] {{en sprog}} * [http://www.yale.edu/fes519b/saltonstall/page3.htm Mariana Upmeyer: ''Phytosociology''] {{en sprog}} Linje 93: == Litteratur == * Marcel Bournérias, Gérard Arnal og Christian Bock: ''Guide des groupements végétaux de la région parisienne'', 2002, ISBN 2-~~701~~7011-~~12522~~2522-7 * Einar Eberhardt: ''Plant life of the Karakorum'', 2004, ISBN 978-3-443-64300-3 * Marcel Guinochet: ''Phytosociologie'', 1973, ISBN 978-2-225-35618-6 * Martin Kent og Paddy Coker: ''Vegetation Description and Analysis: A Practical Approach'', 1993, ISBN 978-~~0471948100~~0-471-94810-0 * Swantje Löbel og Jürgen Dengler: ''Dry grassland communities on southern Öland: phytosociology, ecology, and diversity'' i ''Acta Phytogeographica Suecica'', 2007, nr. 88, side 13-31. Se teksten [http://www.biologie.uni-hamburg.de/bzf/fbha063/JD112.pdf online] {{en sprog}}. * Robert P. McIntosh (red.): ''Phytosociology'', 1978, ISBN ~~087933312X~~0-87933-312-X [[Kategori:Botanik]]

Plantesociologi: Forskelle mellem versioner