Templet i Jerusalem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 53:
Offerhandlingerne blev udført af templets [[præst]]er og [[levit]]ter under ledelse af ypperstepræsten. Folket havde adgang til templet og kunne som [[menighed]] deltage aktivt i [[ceremoni]]erne. Dog var der klare regler og forskrifter for hvem der kunne deltage hvornår og i hvad. Til alle offringer var der renselsesregler, og forskrifter for bøn, [[Schæchtning|slagtningsmetode]], [[procession]]er og [[valfart]]er.
 
''Økonomisk'' gav tempeldyrkelsen en god afkastning. Alene de daglige ofre krævede store leverancer og udgjorde levebrødet for mange handlende. Derudover tilførte de store [[valfart99sfestervalfartsfester]] med tusindvis af [[pilgrim]]me stor aktivitet til byen. Tempelskatten, som alle jøder forventedes at bidrage til, første også store summer til templets drift og vedligeholdelse. Endelig var der ifølge Anden Makkabæerbog 3:10-12 en art [[bank]]væsen tilknyttet templet.
 
''Politisk'' var templet med sin placering klods op ad kongepaladset (i hvert fald på Salomos tid) en stor og [[prestige]]fyldt magtfaktor. Det jødiske samfund var på mange måder et [[teokrati]] med ypperstepræsten som både Guds og folkets repræsentant. Under hasmonæerne (134-67 f.Kr.) var kongemagten og ypperstepræstembedet forenet i én person.