Frederik Michael Krabbe: Forskelle mellem versioner

Han var søn af regimentskvartermester Hans Krabbe (d. 1725) og Margrethe Eleonore f. Klein (1689-1761), blev født i Esrum 28. maj 1725; efter faderens død flyttede moderen først til [[Aalborg]], senere til [[Bornholm]] for der at blive hjulpet af sin svoger [[generalmajor]] [[Niels West]], som var [[kommandant]] og [[amtmand]] på øen. Den unge Krabbe, der levede under meget små kår, nåede ved andres understøttelse at blive [[søkadet]] [[1741]] og fik, da han viste ualmindelige evner i [[matematik]], privat undervisning af den bekendte [[kommandør]] Wegersløff. [[1749]] blev han [[sekondløjtnant]] og gjorde et togt til [[Norge]]. På den daværende chef for [[Holmen]], admiral [[Ulrik Frederik Suhm]]s anbefaling bestemtes han ved sin hjemkomst tillige med [[løjtnant]] [[Frederik Christian Kaas (1727-1804)|F.C. Kaas]] til at studere skibsbyggeri, hvorfor de begge ansattes som [[auskultant]]er i Konstruktionskommissionen og tillige erholdt undervisning af fabrikmester [[Diderik de Thurah]]. [[1752]]-[[1756|56]] foretog de samlet en studierejse til [[England]], [[Frankrig]] og [[Italien]], sidstnævnte sted for at gøre sig bekendt med konstruktionen af [[galej]]er. Efter tilbagekomsten ledede de i fællesskab konstruktionen af en [[fregat]], til dels bygget efter nye principper, men endnu inden denne var færdig, forlod Kaas skibsbyggeriet for at slå ind på andre baner. [[1758]], da de Thurah afgik fra fabrikmesterembedet på Holmen, overtog Krabbe denne post, som han beklædte indtil [[1772]]. Under denne virksomhed konstruerede han 12 [[linjeskib]]e og 7 fregatter foruden en del mindre skibe, som alle var gode, om end ikke fostre af geni, med undtagelse af tredækkeren ''Christianus VII'', en af [[Marinen]]s største orlogsmænd; denne kolos viste sig ganske forfejlet og blev aldrig brugt; tillige indførte han en del forbedringer ved skibenes hovedreparationer og dokning. Under den sidste del af sin virksomhed stilledes han dog en del i skygge af den talentfulde [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]], som han selv fra [[1764]] havde oplært, men som snart overfløj ham som videnskabelig konstruktør. Krabbe blev i dette tidsrum karakteriseret [[1760]] som [[kaptajn (militær)|kaptajn]], [[1767]] som [[kommandørkaptajn]]. 1772 aftrådte Krabbe fra sit embede, der overtoges af Gerner, og blev 2. civildeputeret i [[Admiralitets- og Kommissariatskollegiet]] ([[1778]] 1. civildeputeret); som sådan fik han sæde i forskellige vigtige [[kommission (politik)|kommissionkommissioner]]er, hvor han lagde stor arbejdsdygtighed og teknisk indsigt for dagen, men tillige megen utilbøjelighed til at foretage raske beslutninger; det skyldtes således væsentlig ham, at der ikke med kraft blev taget fat på anlægget af ordentlige søforter, uagtet der netop på den tid ([[1774]]) var megen stemning for et sådant foretagende. 1774 blev Krabbe [[kammerherre]], [[1781]] [[hvid ridder]] og [[gehejmeråd]], samme år 1. deputeret i Kommissariatskollegiet. Da Admiralitets- og Kommissariatskollegierne [[1784]] samledes til et enkelt kollegium, blev Krabbe deputeret i dette; men allerede året efter trak han sig tilbage fra forretningerne og bosatte sig i Skælskør, hvor han henlevede resten af sit liv i ro, beskæftiget med at skrive og udgive sin [[selvbiografi]]. Han døde her 25. oktober 1796.