Otto Rosenørn-Lehn: Forskelle mellem versioner

Hans forældre var [[oberst]] Henrik Christian lensbaron Rosenørn-Lehn og Christiane Henriette f. Barner, besidderinde af [[Baroniet Guldborgland]]. Rosenørn-Lehn sattes først i [[Vordingborg]] Skole, og derefter kom han til [[Sorø Akademi]], hvorfra han dimitteredes [[1841]]. Han valgte det juridiske studium, men afsluttede ikke dette med en embedseksamen. [[1847]] døde nemlig hans fader, og Rosenørn-Lehn forlod nu [[København]] for sammen med moderen at deltage i bestyrelsen af baroniet. Hans virksomhed som godsejer fik en betydelig udvidelse [[1860]], da moderen, der kort efter døde, arvede [[Baroniet Lehn]]. Rosenørn-Lehn stod nu som ejer af 2 baronier, hvortil kom godserne [[Røssjøholm]] i [[Skåne]] samt [[Kiding]] og [[Årup]] i [[Slesvig]]. Han tog sig med levende interesse af godsernes forvaltning og lagde i den retning indsigt, dygtighed, nøjagtighed og forstandig sparsommelighed for dagen. Han ønskede, at forholdet mellem godsejeren og bønderne helst skulle have en patriarkalsk karakter; han stillede sig derfor altid velvillig og hjælpsom over for sine bønder, og disse kunne frit og åbenhjertigt henvende sig til ham i deres økonomiske anliggender. På dette forhold kom den politiske bevægelse, hvori bondestanden efter [[1848]] blev revet ind, aldrig til at virke forstyrrende. Rosenørn-Lehn følte sig særlig knyttet til [[Lolland]], hvis udvikling i økonomisk og social henseende han varmt interesserede sig for. Han var et virksomt medlem af [[Maribo Amt]]s- og skoleråd; han sad i bestyrelsen for den [[Lollandsbanen|Lolland-Falsterske jernbane]]; han deltog i oprettelsen af Maribo Amts Tvangsarbejds- og Daareanstalt ved [[Sakskøbing]]. På selve Baroniet Guldborgland skete der under hans forvaltning betydelige forbedringer. Herresædet Orebygård ombyggedes, det samme var tilfældet med flere forpagtergårde. Kirker underkastedes omfattende reparationer; store arealer inddæmmedes. I enhver retning viste Rosenørn-Lehn som godsejer omsigt, kløgt og reformsans.

Rosenørn-Lehn, hvis liv hidtil væsentlig havde været viet administrative og kunstneriske interesser, betrådte i året [[1864]] den politiske løbebane, i det han i Maribo Amt valgtes til medlem af [[Rigsrådet]]s [[Landstinget|Landsting]]. 2 år efter, da [[Grundloven|grundlovsrevisionen]] havde fundet sted, blev han medlem af Landstinget for den [[Lolland-Falster]]ske landstingskreds. Han spillede dog ikke nogen rolle som parlamentariker. Blandt de tillidshverv, der overdroges Rosenørn-Lehn, efter at han var blevet folkerepræsentant, skal fremhæves, at han valgtes til formand i repræsentantskabet for Kreditkassen for Landejendomme