Georg Haas (kobberstikker): Forskelle mellem versioner

'''JohanGeorg JacobChristian GeorgWilhelm Haas ''' eller([[5. '''Georgjuni]] Haas'''[[1751]] i ([[1756Hamborg]] – [[10. maj]] [[1817]] i [[København]]) var en dansk [[kobberstikker]] og tredje søn af [[Jonas Haas]] og dermed bror til [[Meno Haas|Meno]] og [[Peter Haas]].

Georg Haas skulle være kobberstikker ligesom faderen og 2 ældreto brødre og besøgte allerede som barn Akademiet[[Kunstakademiet]], hvor han hurtigt gjorde så store fremskridt i kunsten, at han i [[1776]], da han var 20-21 år gammel, vandt den store guldmedalje. Dermed fulgte der ret til at komme til udlandet som Akademiets "pensionær", men rejsestipendierne lod længe vente på sig og var både få og små, for Haas’Haas' vedkommende således kun 100 [[Rdl]]. K.[[kurant]] årlig i 2 eller 3 år. Skønt man i [[Paris]] ikke skulle komme langt med denne ubetydelige sum, gav Haas sig dog trøstig på vejen til [[Frankrig]]s hovedstad, ankom dertil og opnåede hurtigt at komme under den berømte N.[[Nicolas de LaunaysLaunay]]s Håndhånd, hvor [[Johan Frederik Clemens]] nogle år før havde været. Efter i [[1781]] at have fået sit knappe stipendium forøget og forlænget studerede Haas ivrigt videre og fuldendte i [[1782]] et smukt stik efter J.Jean-Baptiste B.Marie Pierres ''Thracerkongen Diomedes opædes af sine egne Hesteheste''. På grundlag af dette stik blev Haas medlem af Akademiet i Paris og ligeledes i januar [[1783]] af Akademiet i København, til hvilken by han omtrent samtidig dermed vendte tilbage. -- At være medlem af 2 Akademier var nu meget godt og hæderligt -- det var end ikke kunstskolens direktør --, men nu gjaldt det for Haas om at finde beskæftigelse. Men det havde sine vanskeligheder hermed, thi tiden var kølig både over for kunst og kunstnere, og kobberstikkeriets gyldne dage var forbi. Tilmed var der ingen mangel på kobberstikkere herhjemme, og der var større kunstnere end Haas (Clemens, [[Johan Martin Preisler]]). Haas søgte forgæves om et professorat ved modelskolen, forgæves om pladsen som arkivtegner efter [[Søren Abildgaard]], forgæves om fribolig på [[Charlottenborg]]; intet ville i begyndelsen lykkes for ham. Vel fik han titel af hofkobberstikker og en årlig understøttelse af kongens kasse, men med arbejde var det kun så som så, og hans kår var og blev trange. I 1810 lykkedes det ham at blive professor ved modelskolen, ja han sejrede her endog over en medansøger som Clemens -- hvem Haas stedse stod temmelig uvenlig over for, og med hvem han som kunstner ingenlunde kunne måle sig --, men denne sene medvind forbedrede ikke hans kår, han var fattig og forblev fattig. Af hans arbejder kan foruden ovenfor omtalte Diomedes nævnes hans «Elisa og den sunamitiske Kvinde», lægen Winsløws portræt efter Juel og hans ''Udsigt over Store Bælt'' efter P. Cramer. Hans stik til Jfr. Biehls oversættelse af ''Don Quixote'' og efter C. A. Lorentzens norske landskaber er af meget underordnet betydning, skønt navnlig de sidste i sin tid sattes højt. -- Haas var allerede en ældre mand, da han i 1809 fik tid og råd til at gifte sig. Hans hustru hed Johanne Christine, født Sønderup. Haas døde i København 10. maj 1817. Enken døde først 1835.

{{FD|17561751|1817|HåsHaas, Georg}}