Versionen fra 4. okt. 2011, 20:06 vis kilde Luckas-bot (diskussion \| bidrag) 194.041 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer nn:Terroråtaka 11. september 2001 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. okt. 2011, 21:56 vis kilde Rune T (diskussion \| bidrag) 64 edits Mystisk, ubegrundet tekst taget ud. Se eventuelt diskutionssiden. Gå til næste forskel →
Linje 171: Den [[16. september]] 2001 benægtede Osama bin Laden enhver involvering i angrebene med oplæsningen af en meddelelse på [[Qatar]]s [[Al-Jazeera]] satellit-tv-kanal: "Jeg understreger, at jeg ikke deltog i udførelsen af denne aktion, som lader til at være udført af individer med egne motiver." Denne benægtelse blev offentliggjort på nyhedsstationer i hele verden. Dette var i stærk kontrast til en tidligere fatwa, underskrevet af bin Laden og andre, som refererede til drab på amerikanske statsborgere tilbage i [[1998]].<ref>{{cite web \|title=Pakistan to Demand Taliban Give Up Bin Laden as Iran Seals Afghan Border \|url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,34440,00.html \|publisher=[[Fox News Channel]] \|date=September 16, 2001 \|accessdate=May 20, 2008}}</ref> I november 2001 fandt amerikanske styrker et videobånd fra et ødelagt hus i [[Jalalabad]], [[Afghanistan]], hvori en mand, som angiveligt er Osama bin Laden, taler med [[Khaled al-Harbi]]. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer den [[13. december]] 2001.<ref>{{cite news \| title = Bin Laden on tape: Attacks 'benefited Islam greatly'\| publisher = CNN\| date= December 14, 2001\| url = http://archives.cnn.com/2001/US/12/13/ret.bin.laden.videotape/\| accessdate = November 9, 2007 \|quote=Reveling in the details of the fatal attacks, bin Laden brags in Arabic that he knew about them beforehand and says the destruction went beyond his hopes. He says the attacks "benefited Islam greatly".}}</ref> Den detaljerede tidsplan for bin Laden, der uden forudgående viden blev afsløret i et interview i september 2002 sammen med Khalid Sheikh Mohammed og Ramzi Binalshibh: Beslutningen om at lancere en "martyr-operation indenfor Amerika" blev lavet af al-Qaedas militære komité i begyndelsen af 1999; efter at Atta udvalgte datoen (9/11/01) for angrebene, meddelte Binalshibh den 29. august 2001, at bin Laden var blevet informeret om dette den 6. september 2001.<ref>{{cite news \| title= Al-Qaeda 'plotted nuclear attacks' \| publisher = BBC News \| date = Sept 8, 2002\| url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/2244146.stm \|accessdate = Jan 2010}}</ref> Den 27. december 2001 blev en anden bin Laden-video frigivet. I videoen siger bin Laden bl.a.: "Terror mod Amerika fortjener at blive rost, fordi det er en reaktion på uretfærdighed, der tager sigte på at tvinge USA til at stoppe sin støtte til Israel, som dræber vort folk"~~. bin Laden ville ikke risikere at afsløre, at han stod bag terrorangrebene, så derfor varede optagelsen ikke ret meget længere~~.<ref>{{cite news \| title = Transcript: Bin Laden video excerpts \| publisher = BBC News\| date= December 27, 2001\| url = http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/1729882.stm\| accessdate = September 7, 2006}}</ref> Linje 197: For første gang i historien blev SCATANA forpligtet til, at alle fly i USA og flere andre lande, herunder Canada, skulle blive på jorden i flere dage,<ref>{{cite web\|url = http://www.judicialwatch.org/archive/2007/Saudi%20Docs%202.pdf\|title = NOTAMs/Flight Restrictions in Effect on 9/13/01\|author = FDC\|publisher = Federal Bureau of Investigation (hosted at [http://www.judicialwatch.org/jwnews/062207.htm JudicialWatch])\|date = April 13, 2007\|page = 15ff }}</ref> hvilket førte til problemer for over titusinder af rejsende i hele verden.<ref name="Commission">{{cite web\| title = Wartime\| work = National Commission on Terrorists Attacks upon the United States\| publisher = U.S. Congress\| url = http://www.9-11commission.gov/report/911Report_Ch10.htm\| accessdate = September 8, 2006}}</ref> Alle internationale flyverute blev midlertidigt udelukket fra det amerikanske luftrum. Canada fik omdirigeret 226 fly og lancerede [[Operation ~~Gul~~Yellow Ribbon]] til at håndtere det store antal fly og strandede passagerer.<ref name='canadaflights'>{{cite press release\| title=Actions taken following September 11 terrorist attacks \|date=December 11, 2001 \|publisher=[[Transport Canada]] \|url=http://www.tc.gc.ca/mediaroom/releases/nat/2001/01_h152e.htm \|accessdate=April 23, 2009}}</ref> === Militære operationer efter terrorangrebene === Linje 204: Klokken 14:40 lokal tid den 11. september udsendte USA's forsvarsminister [[Donald Rumsfeld]] hurtige ordrer om at finde beviser for [[Irak]]s involvering.<ref name="IraqSuspect">{{cite news \|first=Joel \|last=Roberts \|title=Plans For Iraq Attack Began On 9/11 \|date=September 4, 2002 \|publisher=CBS News \|url =http://www.cbsnews.com/stories/2002/09/04/september11/main520830.shtml \|accessdate = October 7, 2009 }}</ref><ref>{{cite news \|first=Julian \|last=Borger \|title=Blogger bares Rumsfeld's post 9/11 orders \|date=February 24, 2006 \|publisher=Guardian News and Media Limited \|url =http://www.guardian.co.uk/world/2006/feb/24/freedomofinformation.september11 \|accessdate = October 7, 2009 }}</ref> [[NATO]]'s Råd erklærede, at angrebene på USA blev anset for at være et angreb mod samtlige NATO-lande.<ref>{{cite web \|title = Statement by the North Atlantic Council \|publisher = NATO \|date=September 15, 2001 \|url = http://www.nato.int/docu/pr/2001/p01-124e.htm \|accessdate = September 8, 2006 \|quote="Article 5: The Parties agree that an armed attack against one or more of them in Europe or North America shall be considered an attack against them all and consequently they agree that, if such an armed attack occurs, each of them, in exercise of the right of individual or collective self-defence recognised by Article 51 of the Charter of the United Nations, will assist the Party or Parties so attacked by taking forthwith, individually and in concert with the other Parties, such action as it deems necessary, including the use of armed force, to restore and maintain the security of the North Atlantic area. / Any such armed attack and all measures taken as a result thereof shall immediately be reported to the Security Council. Such measures shall be terminated when the Security Council has taken the measures necessary to restore and maintain international peace and security."}}</ref> Efter et officielt besøg i USA af den australske premiereminister [[John Howard]] på tidspunktet for angrebene påberåbte han en artikel i IV ANZUS traktat. I kølvandet på angrebene meddelte Bush-administrationen, at der erklæredes krig mod terrorisme med det mål at ~~bringe~~retsforfølge Osama bin Laden og al-Qaeda ~~til retfærdighed og~~samt forhindre fremkomsten af andre terrornetværk. Disse mål skulle opnås ved økonomiske og militære sanktioner mod stater, som blev opfattet som husly til terrorister samt øget global overvågning og udveksling af efterretninger. Den næststørste operation afi den amerikanske globale krig mod terrorisme uden for USA, og den største direkte forbundet med terrorisme, blev den amerikansk-ledede koalitions omstyrtning af Taleban-styret i Afghanistan. USA var ikke den eneste nation der øgede sit militære beredskab. Bemærkelsesværdige eksempler er Filippinerne og Indonesien, lande, der begge har deres egne interne konflikter med den islamiske terrorisme.<ref>{{cite paper \|author = C. S. Kuppuswamy \|title = Terrorism in Indonesia : Role of the Religious Organisation \|publisher = South Asia Analysis Group \|date= November 2, 2005 \|url = http://www.saag.org/%5Cpapers16%5Cpaper1596.html \|accessdate =July 6, 2007}}</ref><ref>{{Cite book \|last=Banlaoi \|first=Rommel \|contribution=Radical Muslim Terrorism in the Philippines \|year=2006 \|title=Handbook on Terrorism and Insurgency in Southeast Asia \|editor-last=Tan \|editor-first=Andrew \|place=London \|publisher=Edward Elgar Publishing}}</ref> === Indenlandsk reaktion === [[Fil:President George W. Bush address to the nation and joint session of Congress Sept. 20.jpg\|thumb\|Præsident Bush taler under en forsamling af [[Kongressen (USA)\|USA's Kongres]] den 20. september 2001]] USA's regering, ledet af [[George W. Bush]], fastslog (delvist baseret på hemmeligstemplet information), at [[al-Qaeda]] og [[Osama bin Laden]] bar ansvaret for angrebene. Osama bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere over til at bekræfte sin involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig for at være i ~~religiøs~~ [[hellig krig\|religiøs krig]] mod USA, og dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene. Den 20. september 2001 talte den amerikanske præsident til nationen, ved en fælles samling i Kongressen, om begivenhederne, der hændte den 11. september, de mellemliggende ni dage af rednings-og genopbygningsarbejdet og hans hensigter som reaktion på disse begivenheder. New Yorks borgmester, [[Rudy Giuliani]] gav Bush stor ros både nationalt og i New York.<ref>{{cite news \|last = Pooley \|first = Eric \|title = Mayor of the World \|work = Time 2001 Person of the Year\| publisher = Time \|url = http://www.time.com/time/specials/2007/personoftheyear/ \|accessdate = September 8, 2006 }}</ref>

Terrorangrebet den 11. september 2001: Forskelle mellem versioner