F.J. Hansen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
Linje 1:
'''Frantz Johannes Hansen''' ([[4. september]] [[1810]] i [[København]] - [[14. marts]] [[1852]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]].
 
Hansen viste produktive og poetiske gaver så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra [[Metropolitanskolen]] [[1828]] regnedes for en af årets »4 store Poeter«. De Forventninger, der knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad opfyldte. I Studenterårene udgav Hansen nogle Digte (1832) og et Par Hæfter »''Læsning for den fine Verden''«, der kendetegner ham som en litterær [[epigon]], det gav ham forøvrigt øgenavnet "Fine Hansen". Han har let ved at give sine Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig dybe eller originale. 1834 bekvemmede Hansen sig til at tage juridisk Embedseksamen, der senere skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet. Hansen, der var en Friluftsnatur, som dårlig kunne forlige sig med Kontorlivets evig det samme, følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling. Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin litterære Produktion: 1839 udsendte han et bind ''Romantiske Digtninge'', hvori "Korsaren og hans Brud", det Digt, der alm. regnes for hans bedste; i 1840’erne nogle med en vis Elskværdighed fortalte ''Humoristiske Noveller'', og under Pseudonymet Torkel Trane sit største Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. Hansen forsøgte sig også som dramatisk forfatter med flere vaudeviller, der kom frem på det kgl. Teater, men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil ''Den lille Hemmelighed'' opførtes nogle Gange på Dagmartealret 1894 — [[H.H. Nyegaard]] udgav efter Hansens Død en Samling ''Lyriske Digte'' (1852) med en Fortale, der giver en kort Levnedsskildring af Forfatteren, [[F.L. Liebenberg]] 1857 hans samlede ''Poetiske Skrifter''.
Hansen viste produktive og poetiske gaver
så tidlig, at han allerede ved sin dimission fra
[[Metropolitanskolen]] [[1828]] regnedes for en af
Aarets »4 store Poeter«. De Forventninger, der
knyttedes til ham, blev dog kun i ringere Grad
opfyldte. I Studenteraarene udgav H. nogle
Digte (1832) og et Par Hæfter »Læsning for den
fine Verden«, der kendetegner ham som en
litterær Epigon. Han har let ved at give sine
Tanker Udtryk, men de er hverken synderlig
dybe ell. originale. 1834 bekvemmede H. sig til
at tage juridisk Embedseksamen, der senere
skaffede ham en beskeden Kancellistplads, først
i Arkivkontoret og efter 1848 i Justitsministeriet.
H., der var en Friluftsnatur, som daarlig kunde
forlige sig med Kontorlivets evig det samme,
følte sig næppe lykkelig i den bundne Stilling.
Sin Fritid benyttede han til at fortsætte sin
litterære Produktion: 1839 udsendte han et Bd
»Romantiske Digtninge«, hvori »Korsaren og
hans Brud«, det Digt, der alm. regnes for hans
bedste; i 1840’erne nogle med en vis
Elskværdighed fortalte »Humoristiske Noveller«, og under
Pseudonymet Torkel Trane sit største
Prosaarbejde, Romanen »Let Sind og Letsind«. H.
forsøgte sig ogsaa som dram. Forf. med fl.
Vaudeviller, der kom frem paa det kgl. Teater,
men med afgjort Uheld. Et Enakts-Lystspil »Den
lille Hemmelighed« opførtes nogle Gange paa
Dagmartealret 1894 — [[H.H. Nyegaard]] udgav
efter H.’s Død en Samling »Lyriske Digte« (1852)
med en Fortale, der giver en kort
Levnedsskildring af Forfatteren, [[F.L. Liebenberg]] 1857 hans
samlede »Poetiske Skrifter«.
 
{{salmonsens}}