Genre (litteratur): Forskelle mellem versioner

* Lyriske (som ''udsiger''): [[salme]], [[digt]], [[lejlighedsdigt]], [[sang]], [[vise]].

* Episke (som ''fortæller''): [[roman]], [[novelle]], [[eventyr]], [[nordisk saga|saga]], [[børnebog]], [[ungdomsroman]].

* Dramatiske (som ''viser/opfører''): [[tragedie]], [[komedie]], [[skuespil]], [[parodi]], [[Revy (teaterform)|revy]].

* Litterære (løsere): [[anekdote]], [[vittighed]], [[gåde]]. osv.

* Fagtekst/[[fiktion]]: [[Faktion]]

* Orienterende: [[lærebog]], [[artikel (skrift)|nyhedsartikel]], [[afhandling]], [[monografi]], [[biografi]], [[selvbiografi]], [[nekrolog]], [[rejseskildring]], [[reportage]].

* Vurderende, debatterende og argumenterende: [[essay]], [[partiprogram]], [[kronik]], [[anmeldelse]], [[pamflet]], [[partsindlæg]], [[politisk tale]].

* Påvirkende og adfærdsregulerende: [[lov (jura)|lov]], [[bekendtgørelse]], [[regulativ]], [[aftale]], [[reklame]], [[annonce]], [[brugsanvisning]], [[girokort]].

* [[Fortællende]]

* [[Instruerende]]

* [[Berettende]]

* [[Argumenterende]]

* [[Informerende]]

* [[Dramatiske]]

Eleven skal kunne se en logisk sammenhæng mellem deres iagttagelser og den autoriserede viden. Eleverne kender nu fagbegreberne.

Lærer og elev skriver en fælles tekst på tavlen. I dette stadie giver eleven forslag til tekstens indhold, mens læreren skriver ned på tavlen. I dette stadie bliver fremgangsmåden i genreskrivningen synliggjort for eleven ved at kombinere tale -og skriftsprog. Dette stadie er ikke relevant for alle elever, da det kan springes over.

Læsning og skrivning kan ikke adskilles. De er begge to støtte til hinanden i forhold til eleven. Man kan ikke skrive uden at kunne læse og omvendt. Læsning og skrivning forudsætter og bygger på en forforståelse. Der er fire elementer som er fælles for forforståelsen i læsning og skrivning:

Der findes en skrive- og læsespiral som fortæller om hvordan man kan arbejde med sammenhængen mellem skrivning og læsning. Spiralen er delt op i faser, hvor den ene fase fører til den anden.

I første fase under læsning får man erfaringer fra mødet med tidligere tekster. Anden fase fører videre til skrivning som bevidstgøre om teksttype og erfarer at opbygge og formulere sig i en teksttype, samt kan bruge værktøj til håndtering af ideer, struktur og formulering. Efterfølgende bliver man ført videre til den fase som igen beskæftiger sig med læsning. Der får man øget teksttype erfaringer og dermed mere kvalificeret læsning. Nye erfaringer med professionelle tekster afføder bedre læsning og større forforståelse for skrivning. I fjerde fase kommer man igen til skrivning, hvor man får en mere nuanceret forforståelse af teksttype dens struktur og virkemidler. Nye erfaringer med at skabe tekster – med større overskud til at få flere elementer og nuancer med, større sprogligt register. Til sidste i spiralen, er den sidste fase en læse fase. I denne fase får man en ny opdagelse af nye elementer i teksterne. Større tekst erfaringer fører til revision af forventninger og opdagelse af forskelle m.v. mere kritisk forhold til tekster ud fra en større forståelse.

* ''699 Varme Termer'', Jens Cramer m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 1996.

* ''Litteraturhåndbogen'', Ib Fischer Hansen m.fl. (red.), 1994.

* ''Det litterære værk'', Morten Nøjgaard, Odense Universitetsforlag, 1993.

* ''Stilistik'', Gall Jørgensen, Keld, 1996.

"Sammenhæng mellem læsning og skrivning", Elisabeth Hansen

[[it:GeneriGenere letterariletterario]]