Arbejdernes Byggeforening: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Noter: + litteratur |
udvidet |
||
Linje 1:
'''Arbejdernes Byggeforening''' blev stiftet [[20. november]] [[1865]] af arbejderne på [[Burmeister & Wain]] på initiativ af [[læge]]n [[Frederik Ferdinand Ulrik]], der ville skabe gode og sunde boliger til de dårligst stillede. Foreningens formål var "at opføre små beboelseshuse, der overgå til selveje, og samtidig virke som [[sparekasse]]".
Tankerne om gode boligforhold til de dårligst stillede blev sat i gang af [[borgerrepræsentationen]] og flere af de læger, der havde været i
Ulrik udtalte på foreningens første møde: ''"For øjeblikket, tror jeg, det haardeste tryk her i Staden hidrører fra Mangel på gode prisbillige boliger. Et hyggeligt Hjem og de Goder, det fører med sig, sætter Nordboen mest af alle Folk Pris paa, og intet er så ødelæggende for Manden som for Hustruen, saa sindsfortærende og sløvende i aandelig og legemlig Henseende, som Mangel på Husrum og Hjemmets Hygge, et Sted for den trætte at finde Hvile for Dagens Slid og Møie. Lad os derfor træde sammen for at bygge Huse."''
Et andet (ufortalt) formål med foreningen var at mindske arbejdernes politiske radikalisering: Når en arbejder blev ejendomsbesidder, ville trangen til at gøre oprør være mindre.
Byggeforeningens medlemmer indbetalte 35 øre om ugen, og når de havde opsparet 20 kroner kom de med i den årlige lodtrækning om et hus. Efter 10 års afdrag fik de skøde på huset, og efter 24 år var de husejere.
Line 7 ⟶ 12:
De stigende grundpriser og de øgede leveomkostninger medførte at huspriserne steg og flere og flere byggeforeningshuse overgik til bedrestillede formænd og egentlige håndværkere. Hele ideen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt, og det blev hurtigt en talemåde, at "Arbejdernes Byggeforening ikke mere var en forening for arbejdere, men en forening for velhavere". Foreningen blev herved en forening for bedrestillede, som kunne få opfyldt drømmen om eget hus. For almindelige arbejdere var de for dyre.
Husene var i to etager med kvist. I hvert hus var der to lejligheder hver på to værelser og køkken. Husejeren boede i stueetagen og kunne udleje den anden lejlighed til et andet foreningsmedlem, og herved få nedsat boligudgiften. Kvistværelserne kunne ligeledes udlejes eller bruges som værelser til familiens børn. Rækkehusbebyggelserne med små haver kom til at præge bybilledet mange steder i København. Den største og mest kendte bebyggelse er [[Kartoffelrækkerne]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]], der i dag er yderst eftertragtede boliger. ▼
== Bebyggelserne ==
Fra [[1874]] til [[1903]] var [[Frederik Bøttger]] foreningens arkitekt. Han etablerede den karakteristiske nøgterne byggestil med gule mursten og skifertage. Hans efterfølger på posten fra [[1903]] og til [[1930]] var [[Christen Larsen (arkitekt)|Christen Larsen]], der tegnede [[Lyngbyvejskvarteret]]s pittoreske huse i en asymmetrisk nationalromantisk stil, der adskiller sig meget fra forgængerens regelrette og rytmisk ensartede arkitektur. I de af Larsen tegnede huse er det også tydeligt, at tidens boligstandard havde fået endnu et løft. Ruminddeling og etageplaner er mere praktisk udformede, og der er fine snedkerdetaljer såsom store vitrineskabe i køkkenerne.▼
De første huse blev opført i [[Sverrigsgade]] på [[Amager]] [[1867]]-[[1871|71]]. Dernæst fulgte i [[1868]]-[[1869|69]] en række huse i Schønberggade (de eneste på [[Frederiksberg]], nu nedrevet), og i [[1870]]-[[1872|72]] opførtes ved [[Nyboder]] yderligere [[Byggeforeningshusene ved Nyboder]], 45 huse. Disse tidligste bebyggelser var tegnet af [[H.S. Sibbern]]. Sibbern etablerede den karakteristiske nøgterne byggestil med gule [[mursten]] og [[skifer]]tage.
Fra [[1874]] til [[1903]] var [[Frederik Bøttger]] foreningens arkitekt. Han var ansvarlig for største og mest kendte bebyggelse, [[Kartoffelrækkerne]] ([[1873]]-[[1889|89]]) på [[Østerbro (København)|Østerbro]], der i dag er yderst eftertragtede boliger. Bøttger var også arkitekten bag husene på [[Olufsvej]] (1874), [[Humleby]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] ([[1886]]-[[1891|91]]) og slutteligt [[Strandvejskvarteret]] (eller Komponistkvarteret, [[1892]]-[[1903]]) på [[Ydre Østerbro]]. Under Bøttger blev husene forsynet med gavlkviste, og vinduerne fik i røde mursten som konstrast til det gule murværk. Først var [[Vilhelm Klein]], kendt fra Lægeforeningens Boliger, ansvarlig for de tidligste huse i Kartoffelrækkerne, men bestyrelsen var ikke tilfreds med hans indsats og afbrød samarbejdet.
▲Husene var i to etager med kvist. I hvert hus var der to lejligheder hver på to værelser og køkken. Husejeren boede i stueetagen og kunne udleje den anden lejlighed til et andet foreningsmedlem, og herved få nedsat boligudgiften. Kvistværelserne kunne ligeledes udlejes eller bruges som værelser til familiens børn. Rækkehusbebyggelserne med små haver kom til at præge bybilledet mange steder i København.
▲
== Arbejdernes Byggeforenings byggerier ==
Line 24 ⟶ 32:
*''[[Lyngbyvejskvarteret]]'' 323 huse bygget [[1906]]-[[1929]] ved [[Christen Larsen (arkitekt)|Christen Larsen]].
*''Amager-kvarteret'' 105 huse bygget [[1930]]-[[1938]] ved Christen Larsen.
▲== Noter ==
{{reflist}}▼
== Litteratur ==
Line 34 ⟶ 39:
* ''Arbejdernes Byggeforening 1907 : stiftet 1865 af Burmeister & Wains Arbeidere'', 1907.
* ''Forslag til Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening, stiftet af Burmeisters & Wains Arbejdere'', u.å.
* Olav Harsløf og Anne Røssell, ''Kartoffelrækkerne'', 1. udgave 1986, ISBN 8798242113; 2. udgave 2010, ISBN 978-87-982421-1-6
* Henriette Bülow Jensen, "Humlebyen : Arbejdernes Byggeforening og kvarteret ved Vesterfælledvej, 1886-1911", i: ''Fabrik og Bolig'', 2 (1997).
* Holger Schmidt, ''Arbejdernes Byggeforening : 1865 - 20. November - 1940'', 1940.
* ''Vort Organ : Blad for Arbejdernes Byggeforening "Lyngbyvejskvarteret"'' (udkom 1916-26)
== Referencer ==
▲{{reflist}}
== Kilder ==
* [http://kartoffelraekkerne.dk/?R%E6kkernes_historie Kartoffelrækkernes historie]
{{Arbejdernes Byggeforening}}
Line 43 ⟶ 55:
[[Kategori:Etableret i 1865]]
[[Kategori:Byggeforeninger fra Danmark]]
[[Kategori:Ophørt i
[[en:Arbejdernes Byggeforening]]
| |||