Forskel mellem versioner af "Svensk retskrivningsreform 1906"

e/ä og qv/kv var 1889, ikke 1906
m (typo)
(e/ä og qv/kv var 1889, ikke 1906)
I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform i den svenske regering. Brugen af ''qv'' for ''kv'', ''f'' og ''fv'' for ''v'' ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på [[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk]]. Desuden ændrede man ''e'' til ''ä'' for kort æ-lyd i en lang række ord. Disse to ændringerÆndringen betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, ''dt'' til ''tt'' og ''hv'' til ''v'', betød øget afstand mellem dansk og svensk.
 
'''Lyden k''' stavedes inden 1906-reformen med ''qv'' i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).
 
'''Lyden t''' stavedes inden reformen ''dt'' i bøjningsformer af ord med ''d'' i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).
 
'''Kort æ-lyd''' blev med reformen ændret fra ''e'' til ''ä'' i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender ''e'' og ''æ'' konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.
 
'''Lyden v''', der inden reformen stavedes næsten konsekvent med ''f'', blev efter reformen gengivet med ''v'', fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet ''fv'' inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til ''v'' overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger ''f'' for v-lyden i ordet ''af''.
== Egennavne ==
De gamle stavemåder er bibeholdt som dekorativ stavning i mange egennavne. Disse udtales efter pre-1906-reglerne, altså som de havde moderne stavemåde, fx ”Per Löfqvist”, der udtales på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmnavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen [[Ivø|Ivö]].
 
==Ændringer 1889==
Med 6. oplag (1889) af ''[[Svenska Akademien]]s ordlista'' (SAOL) blev to reformer gjennemført.
 
'''Lyden k''' stavedes indenfør 1906-reformen1889 med ''qv'' i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).
 
'''Kort æ-lyd''' blev med reformen ændret fra ''e'' til ''ä'' i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender ''e'' og ''æ'' konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.
 
[[Kategori:Svensk sprog]]
1.383

redigeringer