Galicien (Centraleuropa): Forskelle mellem versioner

Ved [[Polens tre delinger|Polens første deling]] blev området annekteret af [[Østrig]] i [[1772]], med det nye navn ''[[Kongedømmet Galicien og Lodomerien]]'', eller bare ''Galicien'' støttende sig på Ungarns historiske krav; hertil føjedes 1786 Bukovina, som Tyrkiet havde måttet afstå til Østrig (1777). Ved Polens sidste deling i 1795 erhvervede Østrig også distriktet Ny- eller Vestgalizien, men ved freden i Wien 1809 blev Vestgalizien med Krakau afstået til [[Storhertugdømmet WarchawaWarszawa]], og 1810 blev et stykke af Østgalizien, egnen omkring [[Tarnov]], afstået til Rusland. Dette sidste område genvandt Østrig ved freden i Paris 1814. Galicien blev den største, mest befolkede, og nordligste provins af Østrig, og forblev under østrigsk styre frem til sammenbruddet af [[Østrig-Ungarn]] mod slutningen af [[1. verdenskrig]].<ref>Salmonsen, s. 357</ref>