'''Jonas Lie''' ([[31. december]] [[1899]] i [[Oslo]] - [[11. maj]] [[1945]] i [[Bærum]]) var en [[Norge|norsk]] [[politiker]] i [[Nasjonal Samling]], [[politi]]chef, kriminalforfatter og politiminister. Han var nær medarbejder af den tyske rigskommissær [[Josef Terboven]] og [[Wilhelm Rediess]]. Som barnebarn af den berømte forfatter [[Jonas Lie (forfatter)|Jonas Lie]] kendes han også som '''Jonas Lie den yngre'''.
Lie var i [[Finnmark]] den 9.april [[1940]], da han overhørte i [[radio]]en, fik høreat [[Vidkun Quisling]] udnævne ham til [[justitsminister]]. Quisling havde benyttet den tyske besættelse til at afsætte den lovlige norske regering, og danne en "ntaionalnational regering". Listen over ministre satteudfærdigede han selv op, uden at konferere med de udvalgte. Lie blev rasende over "svineriet", og bad sig fri for atog sluttesluttede sig til sin militære afdeling i Syd-NorgeSydnorge, så han fik renvasket sig. Sammen med to andre politimænd passerede han grænsen mod [[Finland]] 12.april. Via [[Sverige]] kom han til [[Lillehammer]] og meldte sig fortil hærens overkommando den 21.april. Han haltede efter at have brækket det ene ben samme vinter, men fulgte de norske styrker, til han blev taget til fange af tyskerne i maj. Allerede 6.maj var han dog tilbage på sit kontor i Oslo. <ref>Berit Nøkleby: ''Politigeneral og hirdsjef'' (s. 19), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-29226-2</ref>
Han døde den 11. maj 1945 af en uklar dødsårsag. [[Obduktion]]en gav ingen beviser for [[selvmord]].<ref>[http://lotus.uib.no/norgeslexi/krigslex/l/l2.html#lie-jonas Jonas Lie i Norsk Krigsleksikon]</ref>
