Rigssvensk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m fordanskning |
m skole |
||
Linje 5:
Inden det talte rigssprog voksede frem, fandtes et skriftsprog som var relativt ensartet og adskilte sig fra dialekterne. Ifølge sprogforskeren Elias Wessén var skriftsproget "ett uttryck för rikets enhet och självständighet, bäraren av den högre kulturen, därför tämligen starkt utsatt för främmande inflydelser fra forskellig side i tidens løb". De ældste bevarede skrifter på svensk er fra 1200-talet og 1300-talet, blandt andet [[Västgötaloven]] fra 1220. Anledningen til at skriftsproget blev standardiseret i løbet af 1500-talet skyldtes, at det var på den tid tekster med gyldighed for hele riget begyndte at blive trykt på svensk i stedet for latin. Blandt andet kom Gustav Vasas [[bibel]] i 1500-talet, der var den første bibel på svensk og havde en relativt ensartet stavning.
Den obligatoriske [[folkeskole]] indførtes i Sverige i 1842, og derefter påvirkedes talesproget endnu mere af skriftsproget, i og med at læse- og skriveundervisningen kom til at omfatte hele befolkningen. Lærerne fik til opgave at udrense dialektale træk og lære børnene en skriftsprogsudtale. I endnu højere grad end i Danmark er de gamle talesproglige udtaler af ord derfor forsvundet. For hundrede år siden kunne man f.eks. udtale ''av'' og ''efter'' som ''å(v)'' og ''ætter'' samt sige ''te'' og ''ve'' for ”till” og ”vill”. Visse talesproglige udtaler af ord lever videre såsom ''skjuss'' for ''skjuts'' og ''bråsska'' for ''brådska''.
== Trykte kilder ==
* Josephson, Olle: Språket: lärobok i svenska för gymnasieskolan, årskurserna 1-3, udgave, Biblioteksförlaget, 1987
* Molde, Bertil og Elias Wessén: Svensk språklära för danskar, 4. oplag, København
Line 11 ⟶ 14:
* Wessén, Elias: Våra folkmål, Stockholm, 1935
* Fredrik Lindström i ''[http://sverigesradio.se/topsy/ljudfil/3282826.mp3 Bolin i P1]'', den 18 juli 2011
| |||