Rigssvensk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m skole |
regionssprog |
||
Linje 7:
== Skolens påvirkning ==
Den obligatoriske [[folkeskole]] indførtes i Sverige i 1842, og derefter påvirkedes talesproget endnu mere af skriftsproget, i og med at læse- og skriveundervisningen kom til at omfatte hele befolkningen. Lærerne fik til opgave at udrense dialektale træk og lære børnene en skriftsprogsudtale. I endnu højere grad end i Danmark er de gamle talesproglige udtaler af ord derfor forsvundet. For hundrede år siden kunne man f.eks. udtale ''av'' og ''efter'' som ''å(v)'' og ''ætter'' samt sige ''te'' og ''ve'' for ”till” og ”vill”. Visse talesproglige udtaler af ord lever videre såsom ''skjuss'' for ''skjuts'' og ''bråsska'' for ''brådska''.
== Regionale udgaver af rigssvensk ==
Et regionalt rigssprog er en variant af det talte rigssprog med en hvis regional farvning, såsom intonation, som kan afsløre, hvorfra taleren kommer. For det skrevne standardsprog findes en bestemt [[norm]] for hele det svenske sprogområde, men den talte udgave af standardsproget varierer. Et eksempel på dette er [[finlandssvensk]], en overregional variant af det svenske rigssprog, som kendegnes af visse særlige krakteristika. Indenfor dette forekommer der så mindre og fra rigsmålet afvigende lokale dialekter. Det regionale rigssprog er dog et relativt begreb og ligger mellem dialekter og et talesprog uden regional farvning, men er mere socialt accepteret end dialekterne og kan også anvendes i formelle sammenhænge. Man plejer i Sverige at regne med 4-6 regionale udgaver af rigssproget: finlandssvensk, sydsvensk ([[skånsk]]), vestsvensk (på vestkysten med [[Gøteborg]] som centrum), mellemsvensk, nordsvensk og eventuelt også [[gotlandsk]]. Af disse er mellemsvensk det klart største og tales af næsten halvdelen af befolkningen. Pga. Sveriges geografiske udstrækning og det faktum, at der findes to stærke regionale centre udenfor Stockholmsområdet – hhv. Gøteborg og [[Malmø]]/[[Lund]] – har man både større forskelle på udtalen af rigsmålet og en højere grad af accept af disse forskelle, end det er tilfældet i Danmark.
== Trykte kilder ==
| |||