Inden det talte rigssprog voksede frem, fandtes et skriftsprog som var relativt ensartet og adskilte sig fra dialekterne. Ifølge sprogforskeren Elias Wessén var skriftsproget "ettet uttryckudtryk förfor riketsrigets enhetenhed ochog självständighetselvstændighed, bärarenbæreren avfor den högrehøjere kulturenkultur, därförderfor tämligentemmelig starktstærkt utsattudsat förfor främmandefremmede inflydelser fra forskellig side i tidens løb". De ældste bevarede skrifter på svensk er fra 1200-talet og 1300-talet, blandt andet [[Västgötaloven]] fra 1220. Anledningen til at skriftsproget blev standardiseret i løbet af 1500-talet skyldtes, at det var på den tid tekster med gyldighed for hele riget begyndte at blive trykt på svensk i stedet for latin. Blandt andet kom Gustav Vasas [[bibel]] i 1500-talet, der var den første bibel på svensk og havde en relativt ensartet stavning.
