Rigssvensk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m typo |
m udbygning |
||
Linje 3:
== Standardiseret skriftsprog ==
I [[yngre fornsvensk tid]], det vil sige mellem 1375 og 1526, kom meget af litteraturen fra [[Birgittinerordenen|birgittinerklosteret]] i [[Vadstena]]; hovedparten med et religiøst indhold. Sprogforskerne Wessén og Molde mener, at ”det at den litterære virksomhed i så høj grad blev samlet på et sted var givetvis fremmende for fremkomsten af en fast tradition i skriftsproget". Endvidere skriver de, at "eftersom klostret i høj grad beskæftigede sig med afskrivning af håndskrifter, skrev man ikke efter udtalen, men i højere grad efter traditionelle mønstre og principper". Det nyskabte skriftsprog, som anvendes i Vadstenahåndskrifterne, overvandt efterhånden de fleste lokale skrivemåder, og det skrevne sprog fik således karakter af et rigssprog. Efter Gustav Vasa etablering af en uafhængigt svensk stat i 1521-23, og den efterfølgende gennemførelse af reformationen, slog rigssprogsnormen endeligt igennem, fordi tekster med gyldighed for hele riget fra da af blev trykt på svensk i stedet for latin. Blandt andet kom [[Gustav Vasas bibel]] i 1500-tallet, der var den første bibel på svensk og havde en relativt ensartet stavning.
I dag er reglerne for retstavning og bøjning i rigssvensk normeret i [[Det svenske Akademi]]s ordliste.
== Skolens påvirkning ==
|