Freden i Roskilde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer az:Roskild müqaviləsi |
udbygget med svenske krav |
||
Linje 1:
[[Fil:Sweden 1658.jpg|thumb|right|250px|De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen]]
[[Fil:Denmark-Norway in 1658, Treaty of Roskilde.GIF|right|170px|thumb|Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.]]
'''Freden i Roskilde''' blev forhandlet på [[præstegård]]en i [[Høje Tåstrup]] og underskrevet [[26. februar]] [[1658]] i [[Roskilde]]. Det var et forsøg på at forhindre et totalt dansk nederlag til Sverige i [[Første Karl Gustav-krig]], og dermed det danske riges udslettelse.
== Svenske krav ==
Den danske konge, [[Frederik 3.]], afstod [[Skåne]], [[Halland]] (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved [[Freden i Brømsebro]] i 1645, men nu permanent), [[Blekinge]], [[Hven]] og [[Bornholm]], samt [[Bohuslen]] og [[Trondhjems len]]. Endvidere skulle [[Danmark]] spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere [[Corfitz Ulfeldt]]s konfiskerede værdier. ▼
De svenske forhandlere forlangte afståelse af hele Østdanmark (øst for [[Øresund]]), [[Møn]], [[Saltholm]], [[Hven]] og øerne i [[Kattegat]] ([[Anholt]], [[Læsø]] og [[Samsø]]), samt de norske landsdele [[Bohuslen]] og [[Trondhjem Stift]], der dengang omfattede hele [[Trøndelagen]] og [[Nordnorge]].
== Fredsresultat og svenske garantier ==
Den svenske konge, [[Karl 10. Gustav]], var dog ikke tilfreds med [[fredsaftale]]n, og allerede [[5. august]] [[1658]] genoptog han krigshandlingerne ([[Anden Karl Gustav-krig]]). [[Freden i København|Fredsslutningen]] [[27. maj]] [[1660]] stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og [[Trondhjems len]] til den norske krone.▼
▲Den danske konge, [[Frederik 3.]], afstod de østdanske landsdele: [[Skåne]], [[Halland]] (tildelt Sverige i en periode på 30 år ved [[Freden i Brømsebro]] i 1645, men nu permanent), [[Blekinge]], [[Hven]] og [[Bornholm]], samt [[Bohuslen]] og [[Trondhjems len]] (stort set identisk med Trøndelagen). Endvidere skulle [[Danmark]] spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere [[Corfitz Ulfeldt]]s konfiskerede værdier. Svenskerne garanterede til gengæld i aftalens § 9 indbyggerne i de afståede østdanske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede (dvs. f.eks. beholde [[Skånske lov]] og dansk kirkesprog. Ikke desto mindre blev der i løbet af de følgende år iværksat en forsvenskning af de erobrede landsdele.{{kilde mangler|dato=Uge 38, 2011}} Uden at den danske regering protesterede.
=== Kendt citat ===
De hårde fredsbetingelser fik den danske rigshofmester [[Joachim Gersdorff]] til at udtale ordene: "Gid jeg ikke kunne skrive", da hans skulle underskrive traktaten.
== Freden i København ==
▲Den svenske konge, [[Karl 10. Gustav]], var dog ikke tilfreds med [[fredsaftale]]n, og allerede [[5. august]] [[1658]] genoptog han krigshandlingerne ([[Anden Karl Gustav-krig]]). [[Freden i København|Fredsslutningen]] [[27. maj]] [[1660]] stadfæstede med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og [[Trondhjems len]] til den norske krone. Trondhjems Len havde [[Frankrig]], [[England]] og [[Nederlandene]] aftalt, at Danmark skulle have tilbage i 1659, da de tre stormagter vedtog de såkaldte [[Haager-artikler]]. Mens Bornholm skulle erstattes med 20 skånske herregårde, som den danske krone købte af ejerne.
== Kilde ==
| |||