|
'''Ordsprrog, fx ''"Hv
'''Ordsprog''' er nogle få linjer [[Prosa (skriveform)|prosa]], der indeholder en vurdering eller forklaring af [[almen]] gyldighed.
== Definition ==
Ordsprog er en [[genre]]betegnelse, der bruges dels bredt om faste sproglige vendinger i almindelighed, dels snævert og mere fagligt om udbredte anonyme [[Sætning (grammatik)|sætninger]], der har en fast og prægnant ofte [[billede|billedlig]] form, og som med almen gyldighed udtrykker en bestemt forklaring eller vurdering af en given menneskelig situation.
Den snævre [[definition]] bygger på, at ordsprog er faste vendinger, der er mindre eller større end en enkelt sætning, falder uden for definitionen. Til de mindre hører de ordsproglige talemåder, fx ''"købe katten i sækken"'', til de ordsproglige sammenligninger, fx ''"forslå som en skrædder i Helvede"''.
=== Wellerisme ===
Wellerismerne (opkaldt efter [[Sam Weller]] i [[Charles Dickens]]' "''[[Pickwick Papers]]''") er ikke egentlige ordsprog, fordi de har tre led: et udsagn (ofte i sig selv et ordsprog), en angivelse af, hvem der siger det, og en angivelse af, i hvilken situation det bliver sagt. Fx ''"Der skal nogen til det værste, sagde drengen, han skulle i skole"''.
== Udbredelsen af ordsprog ==
Ordsprog er udbredte sætninger både kronologisk og geografisk.
Kravet udelukker såvel døgnfluerne som de særsproglige størrelser, der ikke bruges uden for snævre kredse, argot, og mundheld af en enkelt person.
Et ordsprog skal være gammelt, men ikke nøjere dateret.
Det henter vægt og selvfølgelighed fra en tradition, som er uden begyndelse og ende. De meget hyppigt brugte ordsprog findes ofte på mange andre sprog, fx ''"Hvad man ikke har i hovedet, skal man have i benene"''.
At ordsprog er [[anonym]]e [[Sætning (grammatik)|sætninger]] afgrænser genren over for fx [[aforisme]]r og bevingede ord, som kan henføres til en bestemt [[ophavsmand]]. Det enkelte ordsprog har naturligvis også oprindeligt en [[individuel]] ophavsmand, men hans identitet kan ikke bestemmes. Anonymiteten er en styrke ved ordsproget: Det er let at argumentere mod, hvad et enkelt menneske mener, hvorimod de anonyme læresætninger fremstår med hele den kollektive erfarings almengyldighed.
=== Almengyldigheden ===
At ordsprog har en fast og prægnant form, hænger sammen med både almengyldigheden og overleveringsformen.
Den enkelte sprogbruger kan ikke ændre et ordsprog uden at svække dets [[argumentation]]skraft, som er afledt af [[tradition]]en. Ordsprog udtrykker i afklaret form det endegyldigt fastslåede, og ikke med kreativ elegance det individuelt observerede. I nyere tid har omdannede, ofte parodierede, ordsprog bredt sig, fx ''"Den, der synder, sover ikke"'', men herved taber ordsproget sin autoritet og er blevet til en vittighed. Ordsprog skal huskes; derfor skal de formes efter mnemoteknikkens regler og erfaringer: korte, ofte rytmiske, med bogstavrim og enderim og opbygget over modsætninger eller paralleller.
=== Billedlige udtryksformer ===
Kravet om billedlig form opfattes undertiden absolut, således at kun en sætning som ''"Tomme tønder buldrer mest"'', der ikke bruges om tønder, men om mennesker, betegnes som ordsprog, mens en ikke-billedlig sætning som ''"Hver dag har nok i sin plage"'' ikke regnes med til de egentlige ordsprog. Denne opfattelse er i modstrid både med indholdet af de trykte ordsprogssamlinger og med [[karakter]]en af den mundtlige ordsprogstradition. Både de billedlige og de ikke-billedlige [[erfaring]]ssætninger er ordsprog, men de billedlige har ofte en særlig anskuelighed og kategorisk overbevisningskraft, idet den almindelige erfaring, der kan iagttages inden for billedets ramme, overføres til den konkrete situation.
=== Situationsbundne ===
At kravet om almengyldighed bestemmes som tilsyneladende, hænger tæt sammen med, at ordsprog udtrykker en bestemt forklaring eller vurdering af en given situation. Ordsprog er situationsbundne: de forklarer og vurderer en situation ved at anskue den ud fra brugerens aktuelle behov. Det betyder, at ordsprogenes [[visdom]] kun tilsyneladende er [[absolut]], for en nøjere betragtning er den [[relativ]]. Det ses tydeligt af de mange ordsprog, der udtrykker helt modsatte vurderinger: ''"Lige børn leger bedst"'' mens ''"Modsætninger mødes"''.
Når [[situation]]en, som ordsproget [[perspektiv]]erer, efter definitionen skal være personificeret, er det for at kunne afgrænse ordsprogene fra andre erfaringssætninger fx om [[vejr]]et: ''"Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk"''. Eller om agerbrug, ''"Af marts' grøde kommer intet i lade"''. Disse bondepraktika har ordsprogsform, men ikke ordsprogs[[funktion]].
== Historisk overlevering af ordsprog ==
Ordsprog er en oprindelig mundtlig form, der bruges af næsten alle [[folkeslag]]. Hos [[sumererne]] forekommer ordsprog i skrevne [[tekst]]er fra omkring [[2500 f.Kr.]], og de første nedskrevne samlinger kendes også herfra. I den [[Kristendom|kristne]] verden finder en stadig [[vekselvirkning]] mellem [[mundtlig overlevering|mundtlig]] og [[skriftsprog|skriftlig]] overlevering sted. Bag de mange bibelske ordsprog ligger en mundtlig tradition, og gennem den [[hellig]]e tekst udbredes ordsprogene i både mundtlig og skriftlig anvendelse. Ved kirkens og [[skole]]ns virksomhed blev ordsprog i [[middelalderen]] oversat fra [[latin]] til folkesprogene og fra folkesprogene til latin, så den skriftlige og den [[mundtlig overlevering|mundtlige overlevering]] blandedes. I de ældste trykte danske samlinger som [[Peder Låle]]s og [[Peder Syv]]s, findes både folkeligt og litterært stof, der er [[kilde]]r for senere tiders både mundtlige og skriftlige ordsprogsbrug. I den største danske samling ordsprog fra folketraditionen, Evald Tang Kristensens Danske Ordsprog og Mundheld ([[1890]]), findes ganske meget stof fra skrifttraditionen.
=== Gamle ordsprog ===
En del af de gamle ordsprog bruges fortsat i deres traditionelle form. Men parodiske omdannelser bliver desværre stadig almindeligere, og nye ordsprog i den brede betydning af ordet kommer til, specielt fra reklame- og politikersprog. Disse nye ordsprog kan benævnes fyndord, f.eks. ''"Holger og konen siger nej til Unionen"''. Se også gnome.
== Latinske ordsprog ==
* ''Homo homini lupus est'' (Mennesker er som [[ulv]]en er mod andre mennesker)
* ''Aegiptus est Nili donum'' ([[Egypten]] er [[nilen]]s gave)
* ''A bonis bona disce'' (Lærdom er godt for gode mennesker).
* ''A bove maiore discit arare minor'' (Stor [[tyr (kvæg)|tyr]] lærer lille tyr at pløje).
* ''Arbor ex fructu cognoscitur'' (Af [[frugt]]en kan [[træ (organisme)|træet]] kendes).
* ''A puro fonte defluit aqua pura'' (Af rene [[kilde]]r udspringer rent [[vand]]).
* ''Absque argento omnia vana'' (Uden [[penge]] er alt ubrugeligt).
* ''Acerba sunt bella fratrum'' ([[broder|Brødres]] kamp er uden medfølelse).
== Se også ==
* [[Mundheld]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Proverbs}}
* [http://www.ordsprog.com 5700 danske ordsprog]
* [http://directory.google.com/Top/Reference/Quotations/ Quotations]
* [http://www.udvalgte-ordsprog.dk/ Danske og udenlandske ordsprog]
{{Link GA|no}}
[[Kategori:Folkeminde]]
[[af:Spreekwoord]]
[[ar:ضرب مثل]]
[[ast:Adaxu]]
[[az:Atalar sözü]]
[[ba:Мәҡәлдәр һәм әйтемдәр]]
[[bat-smg:Patarlė]]
[[be:Прыказка]]
[[be-x-old:Прыказка]]
[[bg:Пословица]]
[[bo:གཏམ་དཔེ།]]
[[br:Krennlavar]]
[[ca:Refrany]]
[[cs:Přísloví]]
[[cy:Dihareb]]
[[de:Sprichwort]]
[[el:Παροιμία]]
[[en:Proverb]]
[[eo:Proverbo]]
[[es:Proverbio]]
[[et:Vanasõna]]
[[eu:Atsotitz]]
[[fa:ضربالمثل]]
[[fi:Sananlasku]]
[[fr:Proverbe]]
[[ga:Seanfhocal]]
[[gl:Proverbio]]
[[gn:Ñe'ẽnga]]
[[he:פתגם]]
[[hi:लोकोक्ति]]
[[hr:Poslovica]]
[[ht:Abitid se vis]]
[[hu:Közmondás]]
[[id:Peribahasa]]
[[ig:Ílú]]
[[io:Proverbo]]
[[is:Málsháttur]]
[[it:Proverbio]]
[[ja:ことわざ]]
[[ka:ანდაზა]]
[[kn:ಗಾದೆ]]
[[ko:속담]]
[[lb:Sprachwuert]]
[[li:Sjpraekwoord]]
[[lt:Patarlė]]
[[ltg:Pīruna]]
[[lv:Paruna]]
[[mg:Ohabolana]]
[[mi:Rārangi whakataukī]]
[[ml:പഴഞ്ചൊല്ല്]]
[[ms:Peribahasa]]
[[nl:Spreekwoord]]
[[nn:Ordtak]]
[[no:Ordspråk]]
[[oc:Provèrbi]]
[[os:Æмбисонд]]
[[pl:Przysłowie]]
[[pnb:اکھان]]
[[pt:Ditado popular]]
[[ro:Proverb]]
[[ru:Пословица]]
[[sah:Өс хоһооно]]
[[scn:Pruverbiu]]
[[simple:Proverb]]
[[sk:Príslovie]]
[[so:Maahmaah]]
[[sq:Fjale të urta]]
[[sr:Пословица]]
[[stq:Spräkwoud]]
[[sv:Ordspråk]]
[[sw:Methali]]
[[ta:பழமொழி]]
[[te:సామెతలు]]
[[tn:Maele]]
| 