Dzogchen: Forskelle mellem versioner

(Kortfattet) I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige tidløse [[apperception]]; hvis essens er tom"tomhed" - som rummet; og hvis natur er lysende klarhed - som solen; og hvis energi er altgennemtrængende - som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte. De er vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception, og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.<br />

At se apperceptionens spontane selvudstråling, alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig dang - direkte vision. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede. – tögalTögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Ofte beskrives denne uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer); af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed.<br />