Kanon (musik): Forskelle mellem versioner

Kanon er en musikteknisk betegnelse for den strengeste form af [[imitation (musik)|imitation]], hvor i flerstemmig sættelse det samme [[motiv (musik)|motiv]] med de samme tonetrin efterhånden optages af de efter hinanden følgende stemmer. Efter som disse gentager motivet i enklang, oktav, over- eller underkvint eller -kvart eller -sekund etc., kalder man stykket for kanon i enklang eller i oktav eller i overkvint og så fremdeles. Fremdeles kan motivet optages med større [[node]]værdier (kanon per augmentationem) eller med mindre nodeværdier (kanon per diminutionem) eller med omvending af intervallerne (kanon per motum contrarium) eller med motivet taget bagfra (»"kræbsekanon«", kanon cancricans) etc. I moderne musik spiller kanon en mindre fremtrædende rolle, derimod udgjorde kanon det ledende kunstprincip i 15.—16. århundredes [[kopntrapunkt|kontrapunktik]] (den »#nederlandske«" tidsalder), kaldtes dog dengang ikke for kanon, men for »"[[fuga]]«". Et sådant stykke blev ikke nedskrevet i [[partitur]], men kun hovedstemmen blev optegnet, medens en vedføjet anvisning (græsk » "kanon «") angav måde og form for udførelsen af de efterhånden følgende stemmer — ofte i dunkle og gådefulde udtryk. Ordet »"kanon«" gik senere herfra over som betegnelse for selve stykket, medens »"fuga«" forbeholdtes den nu kendte friere og mere udviklede form for kontrapunktisk sættelse.