Mary Westenholz: Forskelle mellem versioner

Ved en [[Højesteret]]sdom af [[25. juni]] [[1908]] der blev støttet af en erklæring fra landets [[biskop]]per blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev udelukket af [[folkekirken]]. Hun fortsatte i ledelsen Det fri Kirkesamfund, hvor hun blev formand og sad indtil [[1925]], og var samtidig redaktør af samfundets blad ''[[Protestantisk Tidende]]'' fra [[1905]] - –[[1918]].

Mary Westenholz var nationalsindet idealist og aktivist, hvilket hun viste da hun i harme over [[Peter Adler Alberti|Alberti-skandalen]] og en tyskvenlig sikkerhedspolitik under [[I. C. Christensen|J.C. Christensen]], [[19. august]] [[1909]] skaffede sig adgang til [[Folketinget]]s og talerstol, hvor hun holdt en brandtale mod magtens mænd : ''".. Her sidder i danske mænd og sjakrer i jeres magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges fra denne talerstol, at Danmarks kvinder foragter jer og brændemærker jer som en hob fædrelandsløse lejesvende der forråder Danmarks ære"'' <ref>''Dansk Politik A-Å leksikon'' af Kaare R. Skou 2005, Aschehougs forlag [[ISBN 87-11-11652-8]] </ref> Mary Westenholz blev ikke straffet for aktionen , men til gengæld blev der afholdt en kvindepolitisk demonstration foran hendes og moderens domicil i [[Hørsholm]], hvor man bakkede støttede kvinders deltagelse i politik.