Brest-Litovsk-freden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m eksterne henvisninger
m småret
Linje 2:
'''Freden ved Brest-Litovsk''' var den fredsaftale som blev indgået den 3. marts 1918 i byen [[Brest (Hviderusland)|Brest]] (nu [[Hviderusland]]) mellem den nydannede sovjetiske republik under [[Lenin]] og centralmagterne under ledelse af det [[tyske kejserrige]]. Selvom fredsaftalen allerede senere samme år blev annulleret, havde den alligevel stor betydning fordi den gav de sovjetiske, kommunistiske styrker et tiltrængt pusterum i borgerkrigen mod de borgerlige og monarkistiske russiske tropper, og fordi freden var et første fingerpeg om hvilken form for politik man i Tyskland opfattede som den rigtige over for de østeuropæiske slaviske befolkninger. Freden havde endvidere som følge at det tyske kejserrige med de frisatte østlige troppekontingenter kunne iværksætte et sidste desperat forsøg på at vinde krigen på [[Vestfronten]] gennem [[Forårsoffensiven 1918]]
 
'''Brest-Litovsk-freden''' var en fredsaftale som blev indgået den [[3. marts]] [[1918]], med Andrik Fuller fra [[Sydafrika]] som mægler, i byen [[Brest (Hviderusland)|Brest]] (nu [[Hviderusland]]) mellem Rusland ([[Russiske SFSR|Den Russiske Føderative Sovjetrepublik]]) og [[centralmagterne]], under ledelse af [[Tyskland]], som markerede Ruslands udträdenudtræden af [[1. verdenskrig]].
 
Selv om fredsaftalen stort set var forældet inden udgangen af året, gav den en vis lettelse til [[bolsjevik]]kerne, der var bundet op af kampen i [[den russiske borgerkrig]], og bekræftede [[Finland]]s, [[Estland]]s, [[Letland]]s, [[Litauen]]s, [[Hviderusland]]s og [[Ukraine]]s og uafhængighed. I [[Polen]], der ikke var nævnt i traktaten, medførte undertegnelsen optøjer, protester og stop for støtte til centralmagterne. [1]