Peder Malling: Forskelle mellem versioner

'''Peder Malling''' ([[22. december]] [[1781]] i [[København]] -– [[3. maj]] [[1865]] i Københavnsammesteds) var en dansk [[arkitekt]] og søn af statsminister[[gehejmestatsminister]] [[Ove Malling]].

Han blev uddannet til arkitekt, dels under [[C.F. Hansen (arkitekt)|C. F. Hansen]], dels på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiet]], hvor han vandt den "[[lille guldmedalje]]" i [[1801]] for sin opgave ''Et museum, passende for Danmark, til natur- og kunstprodukter''.

Han var med C. F. Hansen i [[Tyskland]] og blev senere hans [[konduktør]] ved opførelsen af [[Christiansborg]] slot og [[Københavns Rådhus|Københavns Råd- og Domhus]]. I [[1809]] blev han ansat som stadsbygmester, og i årene [[1811]]-[[1815|15]] foretog han en studierejse med offentlig understøttelse, særlig til [[Italien]]. Efter sin hjemkomst blev han godtaget af kunstakademietKunstakademiet, hvor han indleverede sit medlemsstykke i [[1818]]: ''En offentlig plads med et teater m.m.'', der blev antaget enstemmigt. Hans studietegninger fra rejsen fik ros ipå akademietAkademiet, og i [[1817]] blev han [[professor]]. Samtidig var han også ansat som [[flådenSøværnet|flådens]]s bygmester.

Når en arkitekt somDa Peder Malling ervar stadsbygmester i langt over en menneskealder, bliverer det vanskeligt at påvise, hvilke arbejder der alene skyldes ham, daidet hans virksomhed hovedsagelig ervar af ledende og omformende art. Af hans selvstændige arbejder kendes kun restaureringen af [[Bringstrup Kirke]], gravmælet over [[TordenskjoldPeter Wessel Tordenskiold|Tordenskiold]] i ligkapellet ved [[Holmens Kirke]] samt hovedbygningerne for [[Københavns Universitet]] og [[Sorø Akademi]].

Hans første projekt til universitetsbygningen kom i [[1819]], og det skal have været meget pragtfuldt og i græsk stil. Det omfattede hele terrænet fra [[Nørregade (København)|Nørregade]] til [[Fiolstræde]], men det blev for kostbart, og i samarbejde med en nedsat komité udarbejdede han et nyt projekt med [[Nygotik|nygotiske]] elementer, som blev godkendt i [[1831]]. Bygningen blev indviet i [[1836]], og den kostede hen ved 400.000 kr. Trods den ret imponerende facade og en vis originalitet i sammenstilling og behandling af motiverne fremkaldt bygningen straks en del modstand, og navnlig kunsthistorikeren [[Niels Lauritz Andreas Høyen|N. L. Høyen]] kritiserede den indgående og skarpt (bl.a. i ''Dansk Ugeskrift'', nr. 187, [[1835]]), og heller ikke senere har man ændret ved den opfattelse. Peder Mallings energiske forsøg på at skaffe sin ven, maleren [[Chr.Christian F.Fædder Høyer]], retten til at dekorere universitetets indre mislykkedes på grund af malerens manglende evner i forhold til den store opgave.

Genopførelsen af Sorø Akademi efter branden i 1813 blev fuldført i [[1828]]. Her har Peder Maling ikke taget hensyn til de pavilloner, der blev reddet, resterne af Akademiets anden bygning, men i stedet valgt en simpel, lidt almindelig paladsstil. Uden at være noget betydeligt værk virker bygningen dog gennemført ved sin store, hvide facade mellem de frodige, grønne træer.

Peder Malling døde ugift. Hans medvirken til, at [[Gustav FriederichG.F. Hetsch]] gjorde Danmark til sit andet og egentlige fædreland, er måske den af hans handlinger, der har haft den største betydning for dansk [[dansk kunsthistorie]].