Urkristendommen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
kærlighedsbuddet
m autencitet > autenticitet
Linje 46:
Selvom [[Jesu liv]] og [[Jesu lære|lære]] er et emne for akademisk debat, er de fleste forskere generelt enige om følgende grundlæggende punkter: Jesus blev født omkring år 4 f.v.t. og voksede op i [[Nazaret]] i [[Galilæa]], og han samlede [[Apostel|disciple]] omkring sig. De eneste kilder til hans livshistorie er evangelierne, og ifølge dem fungerede han som en omvandrende profet, der gjorde [[Jesu mirakler|undere]], uddrev [[ond ånd|onde ånder]] og helbredte syge; han blev henrettet ved [[korsfæstelse]] i [[Jerusalem]] efter ordre fra den romerske guvernør, [[Pontius Pilatus]]. Jesus blev derefter lagt i en [[grav]], som siden blev fundet tom af nogle jødiske kvinder. Efterfølgende blev Jesus set af mange af hans tilhængere ({{bib|1 Kor|1kor|15|3-9}}). Påstanden om [[Jesu opstandelse]] danner basis for den kristne tro og hele den senere kristne kirke.
 
AutencitetenAutenticiteten af de overleverede passager om, hvad Jesus sagde og gjorde, anses normalt for at være usikre, da de eneste kilder til Jesu liv er skrevet af de kristne selv og på et tidspunkt, hvor han havde været død i mange år, og hvor opfattelsen af ham som person var stærkt forandret. Da Jesu egne ord kun er bevaret som brudstykker, er det umuligt at lave en systematiseret oversigt over hans forkyndelse, men de udsagn der er bevaret tyder også på, at det måske heller aldrig var meningen, at den skulle laves. Jesu ord består nemlig ofte af overraskende svar på tilsyneladende simple spørgsmål, og formålet har i lighed med de omvandrende [[Kynisme (filosofi)|kyniske]] filosoffer været, at svaret skulle ”trække tæppet væk” under spørgeren, dvs. ligesom kynikerne at få ham til at stille spørgsmål ved det etablerede værdisystem vha. provokationer.<ref>Tim Jensen et.al. (1994) pp. 253</ref>
 
Den historiske Jesus der kan skelnes i de nytestamentlige tekster bærer præg af, at han var en jødisk profet og reformator, der bl.a. havde det mål at bringe jødedommen tilbage til en tilstand, han anså for at være den oprindelige, og renset for det, han mente var fremmed indflydelse; på denne tid var det især den romersk-hellenistiske kultur. Bevægelsens profetiske præg kom til udtryk gennem forventninger om en snarlig guddommelig indgriben i verden; den ville medføre en øjeblikkelig forbedring af jødernes aktuelle livssituation som Jesus betragtede som ufuldstændig. For at forberede denne frelsessituation skulle jødedommen reformeres, og fokus var på den enkeltes adfærd; dvs. målet for Jesusbevægelsen var reformation af religionen og ikke revolutionær modstand mod det romerske overherredømme.