Richard de Clare, 2. jarl af Pembroke: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:MarriageAoifeStrongbow.jpg|thumb||300px|''Ægtekabet mellom Aoife og Strongbow'', maleri fra 1854 af Daniel Maclise]]

Henrik ønskede at udvide sin magt til Irland og sendte den irske småkonge i retning af Richard og andre baroner og riddere i grænseområdene mod [[Wales]]. Diarmuid sikret sig støtte fra Rickard, der som modydelse fik Rickards datter Aoife til ægte og arveret til Leinster. En hær blev samlet sammen og som omfattede bueskyttere fra Wales. Under ledelse Raymond FitzGerald, erobrede hæren [[Wexford]], [[Waterford]] og [[Dublin]] i [[1169]] og [[1170]], og Strongbow kom selv over i august 1170. Dagen efter at Waterford blev erobret giftede han sig med MacMurroughs datter Aoife af Leinster.

Kong Henrik II frygtede at hans baroner i Irland ville blive for mægtige og uafhængige på den anden side af det irske Hav, og han gav ordre om at alle tropper skulle rejse tilbage inden påsken [[1171]]. Imidlertid døde Diarmuid i løbet af maj samme år, og Strongbow krævde da kongedømmet Leinster i retten til sin hustru. Den gamle konges død blev for irlænderne et signal til oprør og Richard klarede med nød og næppe at holde Dublin. Kort tid efter rejste han i al hast til England for at anmode om hjælp fra Henrik II, og som modydelse gav han Henrik alle sine irske landområder og fæstninger. Henrik II invaderede Irland i oktober med en hær bestående af 400 skibe, og blev i Irland i seks måneder, og placerede sine egne mænd på alle betydningsfulde steder. Han krævde også titlen lord afv Irland.

Han efterlod sig sønnen Gilbert som døde i [[1185]], og en datter ved navn Isabel. Kong Henrik lovede Isabel i ægteskab til William Marshal, 1. jarl af Pembroke, sammen med hendes fars land, besiddelserne og tittel. De blev gift i august [[1189]] og fik ti børn sammen. Hans irske hustru Aoife levde videre til [[1188]] da hun sidte gang er nævnt i et frihedsbrev. Med en ukend kvinde fik han datteren Basile de Clare ([[1156]] - [[1203]]). Hun blev gift første gang i [[1172]] med Robert de Quincy. Derefter i [[1173]] med Raymond Fitzgerald, og i [[1188]] med Geoffrey Fitz Robert, baron af Kells.