Ordet "skolastik" kommer fra det græske sammensatte ord ''"skolastikos“ (Σχολαστικός,'') "det der tilhører skolerne". Med "skolerne" menes de [[Middelalderens universiteter|universiteter]], der opstod i den kreative intellektuelle brydningsflade mellem de [[Latin|latinske]] og [[Arabiske Halvø|arabiske]] verdener omkring [[1100-tallet]]. Skolastikken er ikke en filosofi, men en analyseteknik: den blev brugt af mange filosofiske retninger, såsom [[Realisme (filosofi)|Realisme]], [[Nominalisme]], [[Aristoteles|Aristotelisme]], Timæansk [[Platonisme]] etc. Metodens ''tese–antitese–syntese''-system er da også ganske fremragende til at få forskellige synspunkter til at harmonere, måske på grund af dens oprindelse. Dette var et voldsomt fremskridt i forhold til tidligere tiders abstraktionsniveau, for eksempel den [[angelsaksisk]]e [[kloster]]kulturs, der primært havde koncentreret sig om at bevare viden fra det forfald, den græsktalende verdens centralisme havde påført dem. Skolastikken inkluderede også brugen af et specialiseret fagsprog, skolastisk latin, som blandt andet den danske [[ærkebiskop]] [[Anders Sunesen]], (cirka 1167–1228) har bidraget meget til.
