Helstaten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydigt link til: Lauenborg - Ændrede link(s) til Kreis Herzogtum Lauenburg; kosmetiske ændringer |
m forlængst > for længst |
||
Linje 450:
Den nye statsdannelse indebar dels, at det danske riges nordiske nationalitet talmæssigt yderligere svækkedes i forhold til den tyske, dels at statens position indenfor det europæiske statssystem blev meget stærkt forringet. Begge disse omstændigheder skulle blive skæbnesvangre, da nationalitetsmodsætningen efter [[1830]] vandt øget styrke, og monarkiets tyskhed fik aaben støtte af det tyske folk og de tyske stater. De første år efter [[1814]] var dog endnu rolige under indflydelse af den almindelige europæiske reaktion og af troskabsfølelsen overfor den da aldrende konge. Men under den rolige overflade lurede de nationale modsætninger.
I politisk henseende brydes på slesvig-holstensk grund to hovedretninger: Den ene var præget af borgerstandens krav om, i overensstemmelse med den franske revolutions ideer, at erobre den gamle stat, sådan som den var, at sætte et folke- eller folkerepræsentant-herredømme i stedet for det uindskrænkede embedsmandsherredømme (enevælde) i spidsen for den humanistiske statsdannelse; den samme statslige almagt blot i hænderne på det triumferende befolkningslag, den tredje stand: besiddelsens og dannelsens. Det var denne retning, der sejrede hos de fra [[Uwe Jens Lornsen]] udgåede borgerligt liberale slesvig-holstenske partier, og som trængte igennem også i Danmark. Over for denne retning stod en anden, der falder sammen med, hvad ridderskabet under [[Fritz Reventlow]]s og [[Friedrich Christoph Dahlmann]]s ledelse kæmpede for. Denne retning er den romantiske, atter at indrømme stænderne den stilling i og ved siden af staten, delvis i stedet for staten, der var brudt sammen med middelalderens undergang, fordi det ydre udtryk for stænderne
Datidens nationalitetsudvikling, manifesteringen af stænderne med dets krav om deltagelse i statsstyret, måtte sprænge den humanistisk-absolutistiske danske helstat. Denne helstat, i hvilken to folk gennem hundrede år havde fundet en lykke, som man i betragtning af begges opsving i dannelse og velstand i det [[18. århundrede]] visselig ikke kan kalde en indbildt, og den danske nationalitet, hvis åndsliv just havde gennemgået sin ungdom, som jævnbyrdig med den tyske. Blandt [[Slesvig-Holstenisme]]ns mænd var de mest bemærkelsesværdige Dahlmann og Lornsen, der ved sin dristige udfordring af den bestående helstat ubevidst frigjorde vejen for den nationale stænderstat samt [[hertug]] [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]], der besad en blanding af politisk klogskab og dynastisk stejlhed, og som ved kongefamiliens afvisende holdning og direkte krænkelser overfor hans fader og ham mod sit ønske og sin tilbøjelighed blev drevet fra helstaten over i Slesvig-Holstenismen.
| |||