Kongeriget Napoli: Forskelle mellem versioner

Det forenede rige holdt dog ikke længere end til Alfons' død i [[1458]], hvor hans illegitime søn, [[Ferdinand 1. af Napoli]], arvede kongeriget Napoli. Hans død i [[1494]] blev anledning til, at [[Karl 8. af Frankrig]] invaderede Italien med det angevinske krav på kongeriget Napoli som påskud. Dette blev startskuddet til de [[italienske krige]], der hærgede landet i adskillige årtier. Angrebet fik Napoli og Sicilien til at finde sammen under de aragonske (spanske) herskere, og [[Spanien]] fik kontrol over kongeriget Napoli i [[1504]], der blev gjort til spansk vicekongedømme. Trods den fortsatte krig længere mod nord blev de franske forsøg på at bemægtige sig kongeriget efterhånden svagere, og det franske krav på kongeriget blev omsider opgivet ved fredsslutningen i Cateau-Cambrésis i [[1559]].

 

 

Under den [[franske revolution]] og [[Napoleon 1. af Frankrig]] lå huset Bourbon i strid med Frankrig, som i [[1806]] satte sig på magten i kongeriget Napoli med Napoleons bror, [[Joseph Bonaparte]] som konge af Napoli, to år senere efterfulgt af Napoleons svoger [[Joachim Murat]]. Denne forsøgte også at erobre kongeriget Sicilien, men forgæves, og efter Napoleons nederlag i [[1814]] blev det svært for Murat at opretholde magten i Napoli. Han måtte flygte i [[1815]], og det følgende år blev kongerigerne Napoli og Sicilien formelt nedlagt og samlet i kongeriget [[Begge Sicilier]] styret af bourbonske konger.