Carl Rømer: Forskelle mellem versioner

Carl Rømer var søn af afskediget karakteriseret [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] Hans Wilhelm Rømer (ca. 1720-1784) og Augusta Margrethe Kirstine Jochumsdatter Schalkam (død tidligst 1797). Han blev [[landkadet]] [[1783]] og blev stående i korpset til [[1794]], da han blev [[premierløjtnant]] i [[Danske Livregiment]], hvor han [[1802]] blev kaptajn. Året efter blev han [[adjudant]] hos [[Frederik 6.|kronprinsen]], der anvendte ham som medhjælper på sit kommandokontor; fra nu af og til [[1848]] var Rømer knyttet til den danske hærs administration og blev meget benyttet såvel af Frederik VI som af [[Christian 8.|Christian VIII]]. I [[1805]] var han i kronprinsens stab i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og i [[1809]] i prins Christian Frederiks stab på [[Sjælland]]. Året forud var han blevet [[major]] og overadjudant i den nyoprettede [[Generalstaben|Generalstab]], hvor han [[1812]] steg til [[oberstløjtnant]] og generaladjudant-løjtnant. I [[1814]] var Rømer i kongens stab, da hæren under hans overkommando samledes på [[Fyn]], og straks efter [[Freden i Kiel|fredslutningenfredsslutningen]] afgik han som kurér til [[Norge]] for at bringe prins Christian Frederik meddelelse om Kielertraktatens bestemmelser og overrække ham kongens [[Åbent brev|åbne brev]] af [[18. januar]]. Det lykkedes Rømer at komme de svenske kurerer i forkøbet, så at han blev den første officielle budbringer om freden, der kom til Norge. Hans sendelse blev i øvrigt resultatløs, da prinsen som bekendt ikke fulgte kongens ordrer.