Dzogchen: Forskelle mellem versioner

[[Speciel:Bidrag/87.54.150.183|87.54.150.183]] 26. nov 2011, 20:20 (CET)'''Dzogchen ''' ({{lang-bo|རྫོགས་ཆེན}}་ (tib wylie: ''rdzogs pa chen po''; kort: ''rdzogs chen'') (Skt.: ''Atiyoga'') er i henhold til flere tibetanske traditioner, den ultimative essens i [[Buddha]]s lære - der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder. Dzogchen kan oversættes som "den store, naturlige fuldkommenhed".

Inden for tibetansk [[buddhisme]] blev Dzogchen først beskrevet i [[nyingma]]-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i [[Tibet]]. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage til [[Garab Dorje]].

[[Nyingma]], den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver, at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet, og blev da først "propaganderet" af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (''dga' rab rdo rje)'' (født 716 f.Kr.)<ref>Jf. s. 949 i ''The Nyingma School of Tibetan Buddhism'', Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002). , Wisdom Publication. ISBN 0-86171-199-8.</ref>, en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana [[Swat (Pakistan)]], var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. ''vidjadhara'') i dzogchen-traditionen.

De såkaldte nye oversættelsesskoler i Tibet, Sarma-skolerne (''Kagyu, Sakya, Kadam/Geluk''), har en lære, [[mahamudra]], der af mange lamaer ses som en parallel til dzogchen. Dog er tögal-delen ikke beskrevet i mahamudraen.<ref>Jf. ''The Union of Mahamudra and Dzogchen'' by Venerable Khenchen Thrangu Rinpoche, A Commentary On The Direct Instructions of The Great Compassionate One by Karma Chagmey Rinpoche.</ref>.

Dzogchen -udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske Dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation”, begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord af [[Carl Gustav Jung]] - og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer<ref>Jf. The Collected Works of C. G. Jung; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95</ref> og alkymi<ref>jf. især ''Mysterium Coniunctionis'', The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.</ref>.

Som eksempel refererer [[Tulku Urgyen Rinpoche]] i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i "vesten", hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlod [[Tibet]], og udbredte læren i bl.a. vesten, såsom [[Dudjom Rinpoche]], Dilgo Khyentse, [[Tulku Urgyen Rinpoche]], Tulku Chögyam Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl. De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.

== GrundlagGrundlaget, Læren, Transmission og Praksis ==

(Kortfattet) I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige tidløse [[apperception]];, hvis essens er "tomhed" - som rummet;, og hvis natur er lysende klarhed - som solen;, og hvis energi er altgennemtrængende - som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte. De er vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception, og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.

Dzogchen betyder; total/stor (chenpo) og fuldkommen/perfekt (dzogpa) og beskrives ofte tredelt som grunden, vejen og frugten. <br />

'''Grunden''' eller basis er den sande og ægte tilstand hvor, alt er helt og fuldkomment. Denne tilstand er normalt skjult af lag af ”dumhed”. Denne mur af dumhed får os til at miste ”synet” og til at opfatte verden som værende en mangfoldighed af selvstændige væsner, rum og genstande – og os selv som værende centrum i vores egen selvstændige bevidsthed. I den udstrækning, vi opfatter os som adskilte fra enhedsbevidstheden, er der en tilsvarende mangel på fuldkommenhed – fuldkommenhed her er dog ikke noget direkte omvendt proportionalt, men snarere som et uudsigeligt kvantespring.<br />

'''Frugten''' er, når buddhatilstanden er vedvarende – dvs. ikke mere bliver skjult.

Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt, hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv., kun er etiketter på indholdet - som fingre, der fra alle retninger peger mod "månen".<br />

Evolutionen som udtrykt i den moderne vestlige, og overvejende darwinistiske forestilling om en mere lineær, fremadskridende, progressiv udvikling, anses i dzogchen som en fejlopfattelse - og uden "mening" i enhedsbevidstheden<ref>[http://sherabmyblog.wordpress.com/fra-primal-til-postmoderne-enhed-%C3%B8kommunisme/ Fra Primal til Postmoderne Enhed (økommunisme) « sherab rabsal<!-- Bot genereret titel -->]</ref> (Jf. [[Darwinisme]]).

# Erfar, at de tre kayaer er ét.

Patrul Rinpoche<ref>Jf. "''The feature of the expert, glorius king''", af Dza Patrul. Udgivet af Tony Duff, PKTC</ref> udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst, der tager afsæt omkring de tre grundtemaer; udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling. (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos).

(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)