Forskel mellem versioner af "Himmelen (religion)"

136 bytes fjernet ,  for 8 år siden
korrigeret
m (r2.6.3) (Robot tilføjer sn:Denga (raMwari))
(korrigeret)
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler Himmelen som religiøst/metafysisk begreb. For andre betydninger se [[Himmelen]].}}
 
'''Himmelen''''', Himlen, Himlene'' er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de [[abrahamitiske religioner]] til at betegne menneskets forestillingforestillingen om dels et efterlivliv efter [[død]]en, og dels et overjordisk [[metafysik|metafysiske]] sted/bolig for [[Gud]] og [[engel|guddommelige væsner]].
 
Forestillingerne om en sådan trancendent sfære findes i de fleste [[religion]]er og [[mytologi]]er, men varirerevarirerer meget i indhold. Generelt er der dog tale om et positivt begreb forbundet med (evig) fred, lykke, [[frelse]] og [[velsignelse]]. Overfor Himmelen findes forestillingen om [[Helvede]], der til gengæld er forbundet med evig straf, pine og lidelse.
 
== Himmelen i kristendommen ==
I [[Kristendom]]men anvendes ''Himmelen'' dels som en [[metafor]] dels for det gode, der kommer til os ovenfra, dels som en metafor for [[Gud]]s bolig/nærvær. I kristen folkereligiøsitet hersker desuden forestillingen om et efterliv i Himmelen for de gode eller troende, hvor [[Sankt Peter]] står i porten til Himmelen med nøglemagten til at lukke folkde døde ind. Blandt teologer og i klassisk kristen dogmatik forbindes efterlivet dog i højere grad med fysisk form, dvs. forestillingen en ny jord med en [[paradis]]isk tilstand (jfjfr. sætningen ''[vi tror]... på kødets opstandelse'' i [[Den apostolske trosbekendelse]]).
 
Himmelen nævnes flere gange i [[Det Nye Testamente]] (NT), såvel i éntalental (fx [[Matthæusevangeliet|Matt]] 5,18; Matt 6,10) som Himlene i flertal (fx Matt 3,16; Matt 3,17; Matt 5,12; Matt 5,16). Begge måder bruges i flæng uden nogen forskel i betydningbetydningen. Flertalsformen hænger sammen med den opfattelse, at der er flere himle, den ene oven over den anden (jfr. [[Andet Korintherbrev|2 Kor]] 12,2).
 
Himmelen anvendes endvidere hyppigt som en omskrivning af Gudsnavnet (se artikel om [[Jehova]]), f.eks.fx i [[Lukasevangeliet|Luk]] 15,18. og især i udtrykket: [[Himmeriget]] (dvs. Himlens rige eller Guds Rige). I udgaver af NT med ny retskrivning skrives Himmelen med stort H, hvor det er en omskrivning for Gudsnavnet eller betegnelse for Guds bolig.
 
== Himmelen i islam ==
For [[muslim]]er betyder [[død]]en, at [[legeme (individ)|legeme]] og [[sjæl]] adskilles. På den "yderste dag" stilles muslimerne/menneskenede døde til regnskab over for [[Allah]], som skiller de frelste fra synderne. I [[islam]] er det ikke kun den gode tro, der tæller, men også forbindelsen mellem troen og handlingerne/gerningerne. I [[Koranen]] nævnes ''Paradis'' flere gange som stedet, hvor mad, drikke og [[jomfru]]er findes i overflod.
 
=== Paradis ===
DetteDet nedenstående om paradiset omhandler kun forholdet og opfattelsen af paradiset i Islam. Alle muslimers ultimative mål for deres eksistens er at komme i paradiset og leve et godt og behageligt liv. Hvis man følger Koranens og dermed Allahs ord kan man ifølge muslimerne komme i paradiset. Man skal være [[Fundamentalisme|rettroende]] og handle [[etik|etisk]] forsvarligt. I [[Sura]] 56 "Den indtræffende" tales der om [[dommedag]]. Hovedpunkterne i denne tekst omhandler betingelserne for "optagelse" i paradiset. DemDe, der ikke har gjort deres pligt, demde, der har tvivlet, kommer til et helvede, hvor de vil føle ubehag: vandet vil der være "sydende" og frugterne "bitre."- Disse menneskerDe kaldes i sura 56 "Venstre-sides folk.". I modsætning til dissedem står "Højre-sides folk", der har gjort deres pligt i livet og fulgt lovene i Koranen. De kommer i himlen hvor vandet er friskt, hvor der er mad og jomfruer i overflod. Derudover beskriveser de forudgående som på forhånd er sikret en plads i himlen. Det er udelukkende Allah der bestemmer, hvem der skal i paradiset,: "hanHan" straffer dem, der ikke har været tro mod hans ord, den der kræver, spekulerer og beregner. Allah dømmer de [[vantro]], han alene har magten, fordi det er ham alene, der har skabt verden. Mennesket er i forhold til Allah afmægtigt, underkastet. Hvis man somen muslim ønsker at vinde Allahs kærlighed og komme i paradiset, er metoden underkastelse.
 
== Se også ==
Anonym bruger