Karbon (geologi): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Honymand (diskussion | bidrag) Dyreliv |
Honymand (diskussion | bidrag) Planteliv |
||
Linje 26:
:Æon: [[Hadal]]
|}
[[Fil:Brachiopod Neospirifer.jpg|thumb|left|150px|En [[forstenet]] [[brachiopod]] med navnet ''[[Neospirifer condor]]''.]]▼
'''Karbon''', også kendt som '''kultiden''' eller blot '''Kul''', er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden<ref>Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)</ref> mellem [[Devon (geologi)|Devon]] og [[Perm (geologi)|Perm]], hvor der dannedes store [[kul]]aflejringer, og de første [[amnioter]] udviklede sig fra [[padde]]r. Starten på Karbon defineres ved første optræden af [[conodont]]en ''Siphonodella sulcata''<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>
Line 35 ⟶ 34:
==Geografi og Klima==
[[Fil:Calamites mons.jpg|left|thumb|250px|Forskellige arter af forstenede [[padderok]]ke.]]▼
I slutningen af [[Devon (geologi)|Devon]] faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste [[Gondwanaland]] var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. [[Gondwanaland]] bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere.
==
De omfattende tropiske skove i kultiden, er måske Karbons primære kendetegn - og det er da også aflejringerne fra disse skove, der er blevet til nutidens kulforekomster og dermed har givet perioden sit navn. [[Padderok-planter]] og [[Ulvefod-planter]] var almindelige i Karbon. I dag lever de et tilbagetrukket liv, og de største bliver sjældent over 2 m mens de fleste er meget mindre (10-40cm), men i Karbon fandtes former som var store (op til 40 m høje) træer, f.eks. [[Skæltræ]] og [[Segltræ]]. Senere opstod [[Frøbregner]]ne og mod periodens slutning også [[Koglepalme]]r og flere andre grupper som f.eks. ''[[Voltziales]]''.
Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. [[Padder]] var de dominerende leddyr på land, og fra disse skulle senere [[krybdyr]]ene udvikle sig - de første leddyr der fuldt landlevende. [[Leddyr]] var også almindelige, og p.g.a. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end idag så som kæmpeguldsmeden ''Meganeura'' med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen ''Arthropleura'' der kunne blive op til 2,5 m lang.▼
==Dyreliv==
▲[[Fil:Calamites mons.jpg|thumb|250px|Forskellige arter af forstenede [[padderok]]ke.]]
▲[[Fil:Brachiopod Neospirifer.jpg|thumb|left|150px|En [[forstenet]] [[brachiopod]] med navnet ''[[Neospirifer condor]]''.]]
▲Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. [[Padder]] var de dominerende leddyr på land, og fra disse skulle senere [[krybdyr]]ene udvikle sig - de første leddyr der fuldt landlevende. [[Leddyr]] var også almindelige, og p.g.a. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end idag så som kæmpeguldsmeden ''Meganeura'' med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen ''Arthropleura'' der kunne blive op til 2,5 m lang. I havet var [[Haj]]erne og deres forfædre dominerende, men [[Benfisk]] var også udviklede og forekom i både saltvand og ferskvand.
== Kilder/referencer ==
| |||