Nygræsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Et vigtigt redskab i opbygningen af den moderne græske nation var oversættelsen af antik [[litteratur]] til dimotikí. Man gav også børn gammelgræske navne, selv om nogle af disse stred mod kristen navneskik. Tilhængerne af dimotikí mente, at folkemålet fuldt ud gengiver karakteren i den klassiske litteratur, mens gamle universitetsprofessorer og konservative politikere insisterede på, at kun katharévousa var godt nok til formålet. For dem var oversættelser til dimotikí en helligbrøde og fornærmelse mod nationen. Ved mindst to anledninger førte oversættelser til dimotiki af [[evangelium|evangelierne]] og Aiskhylos' ''Orestien'' til optøjer i [[Athen]] tidligt påi 1900-tallet. Så vidt vides, er Grækenland det eneste land i [[Europa]], hvor oversættelser af antikke tekster har ført til dødsofre. <ref>Giorgis Giatromanolakis: "Antikken hos noen moderne greske diktere", ''Antikken i ettertiden'' ( s. 199). Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>