Modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner

5 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Datomaerker POV-skabeloner; kosmetiske ændringer)
No edit summary
Mange grupper, som eksempelvis [[EU]] anser for [[terrorisme|terrororganisationer]], beskriver sig selv som [[frihedskæmper]]e eller modstandsbevægelser. Der foregår en politisk kamp om klassificeringen af grupper, som kæmper for national selvstændighed. Hvis en sådan gruppe af de store, internationale politiske aktører (eksempelvis EU eller [[FN]]) bliver klassificeret som terrorister, vil de typisk blive boycottet diplomatisk, økonomisk, politisk og eventuelt kulturelt. Det gælder eksempelvis organisationen [[Hamas]], der kæmper for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Hamas er (især fordi, de har anvendt selvmordsbombere i [[Israel]]) af EU klassificeret som en terrororganisation, men de er samtidig den ledende kraft i regeringen i de palæstinensiske selvstyreområder. Derfor bliver disse selvstyreområder boycottet af EU.
 
I Spanien har forskellige baskiske grupper og politiske partier (eksempelvis Batasuna) kæmpet for at blive taget af den spanske regerings liste over terrororganisationer, hvor de er medtaget på grund af politisk tilknytning til [[ETA]]. Det er i den spanske stats interesse at klassificere grupper, der arbejder for løsrivelse af [[Baskerlandet]] fra [[Spanien]], som terrorister. Det gør det lettere at bekæmpe disse grupper. Den spanske stat ønsker ikke baskisk løsrivelsesjhfsløsrivelse. Grupperne selv har naturligt den modsatte interesse, idet en klassificering som terrorister gør det vanskeligt for dem at have diplomatisk og politisk samarbejde med partier og regeringer i andre lande.
 
Den politiske kamp om at definere, hvad der er terror og hvad der er legitim modstandskamp, og om at klassificere, hvem der er terrorister og hvem der er modstandskæmpere, har store konsekvenser.
Anonym bruger