Bremerholm (københavnsk gade): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) |
JayPeque (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Bremerholm.png|thumb|right|Billede af Bremerholm (stavet Bremmerholm) på udsnit af kort fra [[1728]]. Øverst i billede [[Nyhavn]], til venstre er [[Kongens Nytorv]] og i bunden er [[Børsen]]. Den røde bygning nord for Børsen, der har form som et kors, er [[Holmens Kirke]].]]
[[Fil:Bremerholm.jpg|thumb|Gaden Bremerholm i [[2010]] hvor trafikken normalt er væsenligt tættere end på billedet.]]
'''Bremerholm''' (indtil ca. [[1800]]) er et område i [[København]] nordøst for [[Slotsholmen]], der nu er landfast med [[Sjælland]], men tidligere var en [[holm (ø)|holm]], omgivet af vand ud for byens daværende kystlinie. Omkring år [[1500]] blev området opfyldt og bebygget, ligesom [[Slotsholmen]] og [[Gammelholm]].
Holmen var afgrænset mod sydvest af [[Holmens Kanal]], der oprindeligt var en rigtig [[kanal]], men i dag er en
Gaden Bremerholm, der går forbi [[Magasin du Nord|Magasin]], ligger ikke på Bremerholm, men førte til Bremerholm. Området omkring gaden Bremerholm blev kaldt "Dybet", hvilket også er grunden til at en af gaderne dér hedder [[Dybensgade]]. "Dybet" var i [[middelalderen]] åbent vand. I midten af [[1500-tallet]] begyndte man at opfylde dybet med [[jord]] og [[affald]], men Holmens Kanal blev først fyldt op mellem [[1858]] og [[1864]].
Først hed gaden '''Ulkegade'''. Navnet blev efterhånden så belastet blandt søfolk, at man skiftede til '''Holmensgade''', men det navn blev efterhånden lige så berygtet, og man skiftede så til '''Bremerholm''', da købmænd fra [[Bremen]] holdt til dér med sine boder og de skibsbyggere fra Bremen som [[
I Laksegade var [[
Holmen blev anvendt til [[flåde]]station, og der lå bl.a. en [[reberbane]] og en [[anker (søfart)|ankersmedje]]. Ankersmedjen blev senere ombygget til Holmens Kirke. Forbrydere kunne indtil [[1741]] blive dømt til at "arbejde i [[jern]]" på Bremerholm. Efter anlæggelsen af [[Flådestation Holmen|Nyholm]] blev Bremerholm omdøbt til Gammelholm. Og da [[Christian 4.]] byggede [[Nyboder]] til flådens folk, blev boligkvarteret, der nu udgør "minefeltet", omdøbt til "Gammelboder". ▼
▲I Laksegade var [[djævel]]en efter sigende løs i september [[1826]]. Der blev flere gange smidt [[kartofler]], [[tørv]] og pinde[[brænde]] mod gadens huse og mod forbipasserende. Politiet fandt hverken gerningsmænd eller de steder, tingene blev smidt fra. Den opskræmte befolkning konkluderede med, at fanden selv stod bag, og det gav ophav til ordsproget "Fanden er løs i Laksegade".<ref>[http://gode-boeger.private.dk/Ordsprog.htm Ordsprog<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
▲Holmen blev anvendt til [[flåde]]station, og der lå bl.a. en [[reberbane]] og en [[anker (søfart)|ankersmedje]]. Ankersmedjen blev senere ombygget til Holmens Kirke. Forbrydere kunne indtil 1741 blive dømt til at "arbejde i [[jern]]" på Bremerholm. Efter anlæggelsen af [[Flådestation Holmen|Nyholm]] blev Bremerholm omdøbt til Gammelholm. Og da [[Christian 4.]] byggede [[Nyboder]] til flådens folk, blev boligkvarteret, der nu udgør "minefeltet", omdøbt til "Gammelboder".
I [[Københavns brand 1795|1795 udbrød der en brand]] på Bremerholm der bredte sig til området ved [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]]/[[Nytorv]], og dermed ødelagde store dele af hvad der var tilbage af bygninger fra middelalderen i København efter [[Københavns brand 1728|branden i 1728]].
|