Benjamin Georg Sporon: Forskelle mellem versioner

'''Benjamin Georg [[Sporon]]''' ([[3. juni]] [[1741]] i [[Køge]] – [[23. marts]] [[1796]] på [[Koldinghus]]) var lærer for [[Frederik 6.|kronprins Frederik (VI)]], [[amtmand]] og sproglig forfatter.

 

 

== Sprogvidenskabsmand ==

I dansk sprogvidenskab har Benjamin Georg Sporon sat sig et varigt mindesmærke i sin [[synonym]]ik. Den udkom stykkevis, til dels i flere oplag, i tidsrummet [[1775]]-[[1792|92]] under titlen: ''Enstydige danske Ords Bemærkelse, oplyst ved Betragtninger og Exempler''. En ny udgave besørgedes af [[Ludvig Heiberg]] [[1807]]. Sporons synonymik er et smukt og dygtigt førstehåndsværk, der vidner såvel om smag og takt som om flid og skarpsindighed. Navnlig vidner den dog om forfatterens sunde og ædruelige syn på sproget. Han overgås heri ikke af nogen. Ikke blot for at beskrive det danske sprog, men også for at gavne det udgav han sine forsøg. Han så i det fra fædrene nedarvede sprog en national Helligdom, der ved omhu og pleje skulle beriges og forskønnes og ved uforstand og forsømmelighed kunne forkvakles og lægges øde. Men han anså ikke alle sin samtids forsøg på forandringer for at være forbedringer. Forandringer, der bundede i vilkårlighed ("digtede Bemærkelser"), var ham imod, og nye påfund betragtede han som særheder. Som regel og rettesnor anerkendte han kun gammel hævd eller almindelig brug. ''"Talebrug er ikke nogle sære Menneskers Egensindighed, ej heller nogle spidsfindige Filosofers eller forvildede Poeters vovede Brug af Ord og Talemaader: den Brug er det, som Mængden gjør deraf, den Mængde, som Tingen, der skal betegnes, hører til."'' Sporons synonymik har udøvet en ikke ringe indflydelse, og den er den dag i dag forbavsende lidt forældet.

 

Han er begravet i [[Seest Kirke]].

 

 

== Kilder ==

* [[Rasmus Nyerup]], ''Lit. Lex.''

* ''[[Historisk Tidsskrift]]'', 5. række, II, 360 f.

 

{{start box}}