|
'''Raku''' er betegnelsen for en måde at brænde sitsin [[keramik]] på. Raku betyder noget i retningen "rendyrket nydelse" eller "glædelige omstændigheder".
I følge [[Japanjapan]]sk historie opstod RAKU teknikkenrakuteknikken som følge af en af [[naturkatastrofe]] tilbage i det 15. århundrede. Genopbygningen af området skulle gå hurtigt, og [[pottermager]]e fra [[Korea]] fik til opgave at hjælpe med at producere store mængder af tag [[tegl]]. Fordi de skulle skynde sig, begyndte de at fjerne de stadig varme tegl med en tang fra ovnen. Det gik godt, for de opdagede, at teglene hverken fik revner eller gik i stykker.
Grundet det høje sandindhold i leret kunne det tåle det hurtige skift fra den varme ovn til den kolde luft.
Betegnelsen "raku" opstod dog først, da teknikken bredte sig til Japan, til de [[zen]]-budistiskebuddhistiske [[te-ceremoniteceremoni]]er " Cha-No-Yu" (="varmt vand til te"). Det var en "Te-mestertemester", "Se no Rikyu" (1522-1591) der bad keramikeren ''"Chojiro Raku"'' om at lave nogle te-skåleteskåle tilbage i den tidsperiode, der hedder "Momoyama" (1573-1615).
Chojiro far siges at have bragt noget af teknikken med sig fra [[Kina]], mens ler "opskriftenleropskriften" og processen kom fra Korea. Ideen var, at man ville lave produktionen af te-skålenteskålen til en spirituel handling, så spirituel som selve te-ceremonienteceremonien. Se no Rikyu kaldte te-ceremoni processenteceremoniprocessen for "wabi", som betyder "simpel" og "kærlighed". Og vedMed kombinationen af den koreanske teknik og den japanske ler kunne man nu også gøre produktionen af te-skåleneteskålene til en "wabi" proces ogsåwabiproces. [[Keramisk glasur|Glasuren]] var ofte meget simpel, og man lod foden være uglaseret, for det var der, sjælen skulle åbne sig. En simpel hverdags skålhverdagsskål til det simple menneske. Raku skålens produktion og slutresultat var nu som te-ceremonienteceremonien - hvilket blev Rakuensrakuens succes som den "rigtige" te-skålteskål.
I det 16. århundrede overtog Chojiro's søn, Jokei, produktionen og udbredelsen af "Raku" teraku-skåleneteskålene.
I dag er Raku processenrakuprocessen stadig meget simpel, og det er "glædelige omstændigheder" hver gang at se hvad der kommer ud af processen. En så simpel måde at brænde på kan give mange oplevelser.
Det var først i 1900-tallet, at man begyndte at lave post reduktion på sine ting. Det var amerikanerne, der fik denne ide i 1950'erne med Paul Soldner i spidsen. Traditionelt sluttede man blot af med at tage sine ting ud af den meget varme ovn direkte ud i den kølige luft. Amerikanerne udvidede processen med at lægge de meget varme ting ned i en lukket beholder (med brændbart materiale) for en efterfølgende udvidelse af farvespekteret for glasurerne.
Det var keramikeren Finn Lynggaard, der i slutningen af 1960'erne bragte raku teknikkenrakuteknikken til Danmark.
== Eksterne kilder/henvisninger ==
| 