Lublinunionen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Sejmen af 1569: rettet reference
m →‎Sejmen af 1569: rettet reference
Linje 16:
[[Sejm]]en mødtes i januar 1569, nær den polske by [[Lublin]], men nåede ikke frem til en aftale. I protest mod hårdt pres fra polakkerne til at underskrive loven, forlod litauerne under ledelse af [[Vilnius]] [[Vilnius voivodskab|voivod]] [[Mikołaj "Rudy" Radziwiłł]] Lublin den 1. marts, frygtende at Sigismund ville træffe sin egen afgørelse.
 
Den 26. marts blev kongen tvunget af ''[[szlachta]]'' til at lægge<ref name="google1">Jerzy Lukowski,Hubert Zawadzki: ''A concise history of Poland'', s. 64, Cambridge University Press: [http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0521559170&id=NpMxTvBuWHYC&vq=Lublin&dq=Union+of+Lublin&lpg=PA63&pg=PA64&sig=y527sUhbGjuW06QxDCIWbZtoZOg På Google Bøger] {{en sprog}}</ref><ref name="google2">[http://books.google.com/books?ie=UTF-8&vid=ISBN0195121791&id=KRjcXHliMpcC&pg=PA137&lpg=PA137&dq=Union+of+Lublin&sig=uqrEC1Ob3PQ0rGtMpffsV7XA9lo]</ref> de sydlige litauisk-kontrollerede områder i [[Podlasie]], [[Volhynien]], [[Podolien]] og [[Kievriget|Kiev]] ind under den polske krone. Områderne omfattede over halvdelen af det ​​moderne Ukraine, og var dengang en væsentlig del af Storfyrstendømmet Litauen. Den største del af adelen og lavadelen i Rus' ønskede at de litauiske områder blev en integreret del af Polen<ref>P. Magocsi, A history of Ukraine, Toronto University Press, 1996, [http://books.google.com/books?id=t124cP06gg0C&pg=PA149&dq=%22Rus%27+magnates+and+gentry%22+Lithuania&hl=en&ei=KHY7TJenB8yQjAe3nZSMBA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CC8Q6AEwAA#v=onepage&q=%22Rus%27%20magnates%20and%20gentry%22%20Lithuania&f=false Google Print, p. 149]</ref>. Den øverste klasse i disse lande var hovedsageligt ruthensk og var loyal over for Litauen. Alle adelige var forpligtet til at sværge loyalitet til den polske krone. De, der nægtede, fik deres jord konfiskeret. [Redigér]
 
De Litauerne blev tvunget til at vende tilbage til Sejmen under ledelse af [[Jan Hieronimowicz Chodkiewicz]] for at fortsætte forhandlingerne, brugte han en lidt anderledes taktik end Mikołaj "Rudy" Radziwiłł. Selvom den polske ''[[szlachta]]'' ønskede fuld indlemmelse i Storfyrstendømmet Litauen under den polske krone, fortsatte litauerne med at modsætte sig dette og enedes kun i oprettelsen af en føderal stat. Den 28. juni 1569 blev de sidste indvendinger overvundet, og den 4. juli underskrev kongen en traktat i overenstemmelse med dette på [[Lublin Slot]]<ref name="google1"/>.