Forskel mellem versioner af "Ølkælderkuppet"

53 bytes fjernet ,  for 9 år siden
suppl.
(ingen kilder)
(suppl.)
[[Fil:Stamp Gedenke des 9. November 1923 1935.jpg|thumb|Frimærke udgivet af nazisterne i [[1935]] til minde om Ølkælderkuppet.]]
[[Fil:Bodenplatte.JPG|thumb|Mindetavle over de fire politimænd som blev dræbt under Ølkælderkuppet. Teksten lyder: ''Til minde om de medlemmer af det bayeriske landpoliti som den 9.11.1923 satte livet til i indsatsen mod de nationalsosialistiske kupmagere: Friedrich Fink, Nikolaus Hollweg, Max Schobert, Rudolf Schraut.'']]
'''Ølkælderkuppet''' var et [[nationalsocialisme|nationalsocialistisk]] kupforsøg i [[München]] udført af [[NSDAP]] under ledelse af [[Adolf Hitler]] og general [[Erich von Ludendorff]]. Kupforsøget fandt sted om aftenen den [[8. november]] [[1923]], men blev slået ned allerede næste dag. Navnet kommer af stedet, hvor kuppet blev forsøgt gennemført, ølkælderen [[Bürgerbräukeller]]., hvor tyskkuppet hedderblev kupforsøgetforsøgt '''Hitler-Ludendorff-Putsch'''gennemført.
På tysk hedder kupforsøget '''Hitler-Ludendorff-Putsch'''.
 
== Første fase ==
Om aftenen den 8. november var omkring 3000 personer samlet i Bürgerbräukeller for at høre den bayerske statskommissær [[Gustav Ritter von Kahr]] tale . Han var sammen med general [[Otto von Lossow]], kommandant for de væbnede styrker i Bayern, og oberst [[Hans von Seisser]], chef for det bayerske [[Landespolizei|statspoliti]]. Midt iunder von Kahrs tale blev hallen omringet af omkring 600 medlemmer af [[Sturmabteilung|SA]], [[NSDAP]]'s kamporganisation, som havde et maskingevær rettet mod indgangen. Hitler gik sammen med et par følgesvende raskthurtigt gennem salen, gik op på podiet og fyrede et skud af i loftet og råbte "den nationale revolution er brudt ud". Han fortalte så, at hallen var omringet, at statspolitiet og hæren støttede nationalsocialisterne, og at regeringerne i Bayern og [[Berlin]] var afsat.
 
Von Kahr, von Lossow og von Seisser blev ført ind i et tilstødende lokalenabolokale, hvor de fik at vide, at Hitler ville danne regering sammen med general [[Erich Ludendorff]]. De spurgte Hitler, hvad han mente med det, og Hitler fik et raserianfald.
 
Nu ankom Ludendorff og irettesatte Hitler for at starteindlede revolutionen uden at spørge ham først. Hitler mærkede, at de tilstedeværende reagerede positivt på Ludendorffs nærvær – han var en kendt krigshelt – og begyndte at tage kontrol over situationen ved at fortælle folkemængden, at han endelig havde opfyldt den ed, han aflagde, da han lå såret på et militærsygehus under [[første verdenskrig]]. Mange i salen reagerede fortsat med undren over det altsammen.
 
== Vendepunktet ==
 
Von Kahr, von Lossow og von Seisser flygtede én efter én fra SA og begyndte at få kontrol over politiet og hæren. Da nyheden nåede Berlin, erklærede general [[Hans von Seeckt]], kommandant for [[Reichswehr]], at han ville knuse oprøret, hvis de lokale myndigheder ikke kunne klare det selv. I nattens løbet begyndte det at stå klart for Hitler, at kuppet havdevar slået fejl; den forventede støtte til kuppet fra politi, hær og nationalkonservative kredse udeblev fuldstændigt.
 
== Fiasko for Hitlers planer ==
Klokken 11 om formiddagen den [[9. november]] samlede nationalsocialisterne sig og begyndte at marchere mod Marienplatz i Münchens centrum. Demonstrationen blev ledet af Hitler, Ludendorff, [[Hermann Göring]] og [[Julius Streicher]].
 
De stødte i begyndelsen kun på mindre politistyrker, som hurtigt blev skræmt af vejenvæk, men nærved [[Feldherrnhalle]] stod omkring 100 politimænd parat. Da der var op imod 3000 nationalsocialister i demonstrationen, opfordrede Hitler politiet til at overgive sig, men politiet åbnede ild. Ilden blev besvaret, og i løbet af få sekunder var 16 nationalsocialister og fire politimænd døde, og et ukendt antal såret. Göring blev truffet i låret og faldt om, mens Hitler komslap uskadt fra det. Det lykkedes ham sammen med nogle andre at flygte i en bil. Ludendorff banede sig vej gennem politiet, som af respekt for krigshelten ikke skød på ham.
 
== Efterspil ==
De 16 dræbte nationalsocialister blev under [[Nazi-Tyskland]] kendt som [[nazimartyrerne]]. De blev NSDAP's største helte. Der blev oprettet en kult omkring dem, og de fik heltebegravelser efter magtovertagelsen .
 
Hitler var før kupforsøget en relativt ukendt person, selv om han allerede tidligere havde været involveret i lignende planer. Med ølkælderkuppet blev han kendt over hele Tyskland og i store dele af Europa. Den [[1. april]] [[1924]] blev han idømt fem års fængsel, men han blev løsladt allerede den [[20. december]] samme år. Ganske uhørt i betragtning af at han rent faktisk havde begået højforræderi mod staten, men det sagde noget om, hvor gennemsyret [[Weimarrepublikken]] var af nationalistiske strømninger, der havde sympati for Hitlers idéerideer. I løbet af opholdet i fængslet skrev han store dele af ''[[Mein Kampf]]'', nationalsocialismens vigtigste politiske manifest.
 
Hitler lærte af det mislykkede kup, at den ønskede nationalsocialistiske revolution ikke kunne gennemføres ved hjælp af vold, medmindre han havde bred opbakning i befolkningen. Han lærte, at han måtte nå magten ved hjælp af det demokratiske system, han afskyede, og som han ønskede at afskaffe. Derfor begyndte han at koncentrere sig om partiet og dets opbygning.
Anonym bruger