Émilie du Châtelet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot tilføjer nn:Émilie de Châtelet
korrigeret
Linje 1:
[[Fil:Emilie du Chatelet.jpg|thumb|Émilie du Châtelet]]
'''Gabrielle Émilie Le Tonnelier de Breteuil, marquise du Châtelet''' ([[17. december]] [[1706]] i [[Paris]] – [[10. september]] [[1749]] i [[Lunéville]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[matematiker]], [[fysiker]] og [[forfatter]] under [[oplysningstiden]]. Hun er mest kendt for sin oversættelse af [[Isaac Newton]]s monumentale værk, ''Principia Mathematica'', med hendes egne kommentarer. Châtelets udgave anses stadig for at være standardoversættelsen. Hun regnes for at være en af de første kvindelige forskere.
 
Som datter af Louis Nicolas le Tonnelier de Breteuil, der var højt placeret embedsmand i [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig den 14.]]'s hof, var familien en del af hoffets omgangskreds, hvilket gav den høj status i samtiden. Hendes far gav hende samme uddannelse som hendes to brødre,; hvilketdet omfattede fægtning, ridning og gymnastik samt sprog. I en alder af 12 år talte hun både [[latin]], [[italiensk (sprog)|italiensk]], [[græsk (sprog)|græsk]] og [tysk (sprog)|tysk]. Hun udgav franske oversættelser af græske dramaer og filosofiske værker. I modsætning til sine brødre fik hun dog ikke lektioner i [[matematik]] og [[metafysik]].
 
I [[1725]] giftede hun sig med militærmanden Marquis Florent-Claude du Chastellet og fik dermed titlen ''Marquise du Chastellet'' (stavningen Châtelet blev introduceret senere af [[Voltaire]] og blev standard). Ægteskabet var [[arrangeret ægteskab|arrangeret]] og efter at hun havde født tre børn bestemte de sig for at leve hver for sig, hvilket gavegav Émilie mulighed for at fortsætte sin uddannelse, forskning og i det hele taget leve sit eget liv. I overklassens Frankrig var det i samtiden accepteret at både mænd og kvinde havde elskere og elskerinder. Émilie havde tre affærer inden hun traf Voltaire, bl.a. med Louis François Armand du Plessis, duc de Richelieu, som fik hende overbevist om at hun skulle uddanne sig indenfori matematik. Læreren blev [[Pierre de Maupertuis]], matematiker, astronom og fysiker, medlem af [[Académie des sciences]] og tilhænger af Newtons idéerideer.
 
Châtelet tilbød Voltaire at bo i sin landresidens ved Cirey-sur-Blaise i [[Haute-Marne]] i det nordøstlige Frankrig, og de kom til at bliveblev venner for livet. Châtelet studerede fysik og matematik, udgav videnskabelige artikler og oversættelser. [[Voltaire]] bekendtgjorde i et brev til hanssin ven [[Frederik 2. af Preussen]], at Châtelet var en "stor mand, hvis eneste skavank var, at hun var en kvinde".<ref>[http://books.guardian.co.uk/review/story/0,,1793873,00.html Review of ''Passionate Minds: The Great Enlightenment Love Affair'' af David Bodanis] ''The Guardian'' 11 juni 2006.</ref>
 
IdetDa hun både var en krævende og autoritær kvinde fik hun mange fjender, men også en del livslange realtioner og korrespondancer med nogle af de store navne indenforinden for deres respektive områder. Foruden sine videnskabelige publikationer og oversættelser skrev hun også om religion og var en skikkeligdygtig lingvist og musiker.
 
Blandt hendes vigtigste publikationer var ''Dissertation sur la nature et la propagation du feu'', der bygger på hendes forksningforskning omkringom [[ild]]. I afhandlingen beskriver hun det, der senere blev kendt som [[infrarød stråling]]. ''Institutions de Physique'' , der udkom i [[1740]] var en gennemgang af nye tanker indenfor videnskab og filosofi dedikeretdediceret til hendes 13-årige søn og omfatter kompleks tankegods af datidens store videnskabsmænd, blandt andet [[Descartes]], [[Gottfried Leibniz|Leibnitz]] og Newton. Hun påviste desuden, at energien for et objekt i bevægelse er proportionelt til dets masse og kvadraten af dets hastighed (E ~ mv2), og ikke dirketedirekete proportionelt, som det tidligere var beskrevet af Newton, Voltaire og andre. I [[1746]] blev hun medlem af det videnskabelige akamdei i [[Bologna]]. Samme år udkom hendes største bedrift, den franske oversættelse af Newtons ''Principia'', der desuden indeholdt hendes egne iagttagelser omkringom [[mekanik]] og energi.
 
Hendes sidste forhold viste sig at blive fatalt. Da hun var omkring 40,Hun havde hun en affære med poetendigteren [[Jean François de Saint-Lambert]],. derDet resulterede i, at hun blev [[gravid]]. Hun fødte barnet, men døde seks dage senere af en [[blodprop]], 42 år gammel.
 
== Referencer ==