Bondevennernes Selskab: Forskelle mellem versioner

Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den bevægelse som "[[Bondecirkulæret]]" af [[8. november]] [[1845]] havde vakt i bondestanden, og det vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse. Allerede midt i [[1847]] havde det over 5.500 medlemmer, og senere steg dette tal til over 10.000. For valgene til [[den grundlovgivende rigsforsamling]] blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at [[Junigrundloven]] fik en så demokratisk karakter. Også for de [[landboreform]]er, som udgik fra den første ordinære [[Rigsdag]], var foreningen virksom, og den gav ved valgene [[1849]] og i [[1850'erne]] det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes [[J.A. Hansen]] og [[C.C. Alberti]]. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i [[1860'erne]] og er aldrig blevet formelt opløst.

 

 

{{Salmonsens}}