|
[[Image:Reichsgesetzblatt 1896 Seite 195.png|thumb|300px|Lovsamlingens publikation den 24. august 1896]]
'''''BGB''''' eller '''''Bürgerliches Gesetzbuch''''' er den vigtigste lov i den tyske privatret. Loven er en såkaldt "Kodifikationkodifikation", hvilket betyder, at dens formål er at samle hele privatretslovgivningen i denne lovbog.
Loven blev offentliggjort i 1896 og trådte i kraft den 1. januar 1900. Den er stadigvæk i kraft, og selv om der er blevet vedtaget mange ændringer i løbet af tiden, er dens generelle sprog og struktur ikke blevet ændret meget, hvis man ser bort fra ''BGBs'' anden bog, der blev fuldstændig ændret i 2002 (''Schuldrechtsmodernisierungsgesetz'').
==Historien==
Den tyske privatret bygger både på romerske retstraditioner og på gamle tyske retstraditioner, men på grund af Tysklands enkelstatshistorie eksisterede der ingen harmoniseret lovgivning i hele det område, der i dag er Tyskland. Områder, der var blevet besat af Napoleon, havde indført den franske ''Code civil,'' mens andre områder havde indført [[PrøjsenPreussen]]s "Allgemeines preußisches Landrecht", en lovgivning, som prøvede at forklare alle sager, der overhovedet kunne tænkes, for at undgå brugetbrugen af analogier.
I hele 1800-tallet var spørgsmålet, om der skulle indføres en fælles tysk privatret, meget omstridt, men til sidst vandt tilhængerne af harmoniseringen.
''BGB'' er et produkt af 1800-tallets juridiske forskning, der benyttede sig af den såkaldte [[pandektistik]], den systematiske strukturering af romersk ret. Samtidig baserer lovens indhold sig på de fremherskende liberalistiske idealer, der satte privatautonomien som det vigtigste udgangspunkt i privatretten.
Alt dette førte til, at dendet første udkast af lovenlovudkast, de såkaldte "Motive", blev kritiseret for at være alt for romerretprægetromerretspræget; samtidig blev dendet kritiseret for at være meget usocialusocialt.
Selvom nogle ting blev ændret, så er loven i sin generelle udformning stadigvæk meget liberalistisk.
I modsætning til PrøjsensPreussens Landrecht er ''BGB'' meget abstrakt, dens formål er at være et fleksibelt værktøj, der kan beskrive alle de privatretlige sager, der kan tænkes.
Loven er inddelt i fem bøger og har i alt 2385 paragraffer. Loven benytter detden såkaldte [[parentesteknik]], dvs. at bog 1, den almene del, gælder for alle andre dele af bogen.
Den første bog, "Allgemeiner Teil" (almene del) indeholder almene forskrifter, der er gældende for alle privatretsområder, bl.a. kontrakters opståelse, forældelsesregler m.v..
Bog 2, "Schuldrecht" er inddelt i en almen del samt en særlig del. Den almene del behandler debitorrettens almindelige regler, der er gældende for alle kontrakter, bl.a. erstatningsansvar ved misligholdelse af kontrakten. Den særlige del behandler bl.a. køberetten (fra §433), lejeretten og andre kontraktsformerkontraktformer. Desuden er erstatningsansvarsreglerne beskrevet, §823I er dendet vigtigste ansvarskrav mod forvoldedeforvoldte skader, fx. ved trafikuheld. Siden 2002 er også loven mht. almene forretningsbestemmelser, den gamle "AGB-Gesetz", blevet integreret i BGBen. Desuden er mange [[EU-direktiv]]er blevet inkorporeret i ''BGB.''
Bog Nrnr. 2 er blevet ændret meget i løbet af de sidste par år,. strukturenStrukturen blev fuldstændig fornyet, således at lovgivningen på dette område indtil 2002 har intet har med den nye lovgivning at gøre. Efter at overgangstiden endtesluttede den 31.12.2004, gælder den nye lovgivning også for gamle kontrakter.
IndenforI bog 2 gælderer det ''BGBs'' generelle holdning, at derher gælder privatautonomien. Derfor kan der afviges affra mange af lovens bestemmelser, men dog ikke erstatningsansvarsreglerne.
Bog 3, "Sachenrecht", er denen bog, hvor der ikke sketeer sket mange ændringer siden BGBs introduktion. Bogen behandler ejendomsretten, tinglysning osv. Den væsentligste og samtidig mest komplicerede egenskab afved BGBen er det såkaldte "Abstraktionsprinzip", som skelner mellem ejendommetejendommen og købekontrakten. EjendommetEjendommen bliver ikke overgivet ved hjælp af en købekontrakt,. denDen overgår først, når §929f BGB er overholdt. Det er således muligt at miste egendommenejendommen, selvom købekontrakten er ugyldig.
Det er ikke muligt at afvige fra egendomsreglerneejendomsreglerne, i modsætning til bog 2 gælder der "Typenzwang", ejendom kan kun opstå og overgives ifølge bog 3s3`s regler.
Bog 4, "Familienrecht", handler om familieretten. Bogen blever ændret megetvæsentligt siden lovens introduktion, da Grundloven fra 1949 fastslår ligeberettigelsen mellem mand og kvinde (Art 3 III GG), hvilket mange famileretforeskrifterfamileretsforeskrifter ikke levede op til. Den tyske lovgivning skelner mellem borgerligborgerligt og kirkeligkirkeligt bryllup, og for at kunne indgå enet gyldiggyldigt ægteskab, der medfører retsfølgerneretsvirkninger af BGBen, er det nødvendigt at blive gift i "Standesamt", således at mange mennesker giftes bliver gift to gange, først i amtet, bagefter i kirken.
Bog 5, "Erbrecht", behandler arveretten. Arveretten kender ikke det nordiske princip afom "uskiftet bo", dog kan dette vedtages ved at skrive et såkaldt "Berliner Testament". Arveretten giver mange friheder,. såledesSåledes er det muligt at udelukke børn fra at arve, dog skal de have en såkaldt pligtdel, som er halvdelen af værdien som, de ville få, hvis de måtte arve.
Ud over ''BGB'' findes der også andre privatretlige love. For købmænd gælder ud over ''BGB'' den såkaldte "HGB", handelsloven,. ellersEllers har man indenfor de sidste år forsøgt at inkorporere så mange love som muligt i BGB'en for at bevare dens betydning som en kodifikation af samtlige privatretlige spørgsmål.
BGB'ens abstrakte sprog og dens nødvendige abstraktion har ført til, at der tit opstår spørgsmål, når loven bliver anvendt på en konkret sag. Derfor indeholder loven paragraffer, der gør det muligt for dommeren at finde loven ud fra almindelige regler, for eksempel §§133, 157, 242 BGB.
|
